PÅ FORUNDERLIG vis sad den største spanske stjerne på et halvtomt stadion 45 kilometer fra Parken.
Andrés Iniesta og Co. havde nemlig den udsøgte fornøjelse at se sin kommende klub FC Helsingør spille uafgjort mod mastodonterne fra Ishøj IF…
SELVOM DET SPANSKE landshold måske ikke har spillere i samme kaliber som Iniesta, da han var på toppen, så var det mere end rigeligt til at vise, hvor stor forskellen er på de spanske europamestre og Danmark.
For den var stor!
JA, VI KAN da godt blive enige om, at Brian Riemer næppe kunne have fundet en sværere debutkamp end den mod Spanien.
Men selv med en afbudsramt start-formation og en sikret kvalifikation fra Nations League-gruppespillet, så var Danmark stort set chanceløse - og det er naturligvis skuffende på hjemmebane.
VAR DER ÉN forskel, der stod og blinkede i neon under kampen, så var det tekniske færdigheder og tempo. Her var Spanien ikke bare en, men to eller tre klasser bedre end Danmark.
Tag bare Spaniens første mål, hvor Danmark - som blot følger den højeste fodboldmode - insisterer på at spille bolden ud af egen forsvarszone.
En presset bold fra Joachim Andersen fører til en kæmpe fejl fra Jannik Vestergaard, der smider bolden lige ud i skoen på en spanier - og bang: 10 sekunder efter ligger bolden bag Kasper Schmeichel.
JAMEN FOR HULEN - Spanierne kan tillade sig at spille ud på den måde, men når man er så begrænset på bolden som Danmark, hvorfor er det så partout, at man insisterer på at broderer sig frem nede bag fra?
Kasper Schmeichel kylede også adskillige bolde ud over sidelinjen eller forbi den mand, han burde have ramt. Så allerede i den tidlige fase af spillet havde Danmark store problemer.
DE PROBLEMER FORTSATTE bare op af banen - og indtrykket af, at Danmark halsede efter på alle parametre, blev forstærket gennem hele kampen.
Ja, ja - jeg er da klar på, at Spanien har klassespillere på langt de fleste positioner, og at de spiller med en naturlighed og en selvtillid, der naturligvis er braget i vejret efter sommerens EM, men alligevel var Danmark et skuffende bekendtskab.
SKAL MAN NÆVNE et enkelt lyspunkt, så er det naturligvis Gustav Isaksen. Hvilket indhop. Et fremragende spark på stolpen, der på en bedre dag var drejet i kassen - og så scoringen til 2-1, der ganske vist var en kæmpe fejl af keeper David Raya, der prøver at afdrible Isaksen.
Det mål var faktisk startskuddet til 10-15 minutter, hvor Danmark rent faktisk var ligeværdige med Spanien, men uden bonus i form af et point.
Men alligevel! En kæmpe fadøl for Isaksens energi, gåpåmod og tro på tingene.
Den kan Joachim Andersen så passende betale! Det gule kort, der betyder karantæne mod Serbien i næste kamp var totalt unødvendigt, men så kan Andersen selvfølgelig bruge lidt tid på at høre rapperen Blessd og tænke på deres kommende køb af Vendsyssel…
MAN KAN SELVFØLGELIG sige, at et nederlag til Spanien er forventeligt, men det må dog være tilladt at håbe på lidt mere, når vi taler om en kamp i Parken.
På den måde var det en gratis omgang for Brian Riemer, men det var unægteligt svært at sige præcis, hvad det var, han havde bragt ind på det danske landshold.
DET SKAL VI se langt tydeligere på mandag mod Serbien i en afgørende kamp om videre færd i Nations League. En kamp, hvor der skal point på kontoen.
Og Andres Iniesta? Ja, mon ikke han trods alt var mere fornøjet med de tre point til Spanien end det ene til Helsingør…