U/21-tjek: Kan Thorup se bort fra varme Hvilsom?
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Landshold

U/21-tjek: Kan Thorup se bort fra varme Hvilsom?

Der er under en uge til, at Jess Thorup udtager sin landsholdstrup til U/21-EM. Og der er spillere, som kæmper for at komme med i truppen.

EM-slutrunden for U/21-landshold nærmer sig med hastige skridt, og den danske U/21-landstræner Jess Thorup kommer nærmere og nærmere den dato, hvor han skal udtage sit hold til slutrunden.
 
Turneringen fløjtes i gang den 17. juni i Tjekkiet, og senest ti dage inden skal den danske trup registreres til slutrunden. Jess Thorup udtager truppen mandag den 1. juni.
 
Frem mod landsholdsudtagelsen vil tipsbladet.dk hver mandag fokusere på nogle af de spillere, der har markeret sig i den forgangne weekend og enten styrket eller svækket deres kandidatur frem mod U/21-slutrunden.
 
I dag er der seks dage, til Jess Thorup udtager U/21-truppen, og derfor bliver det mere og mere preserende at vise sig frem:
 
En god uge for: 
 
Jakob Busk Jensen
Fik endelig comeback efter en længere skadespause, og selv om han lukkede tre mål ind for Sandefjord, er han nu tilbage i rette tid til at komme med til U/21-EM. Er udlejet fra FCK til Sandefjord. 
 
Mads Hvilsom
Var i torsdags den enlige målskytte, da Hobro tog fra Randers med en sejr på 1-0. Hvilsom har leveret stærke præstationer hele sæsonen, og med 16 scoringer i sæsonen har Superligaens topscorer givet Jess Thorup noget at tænke over.
 
Uffe Bech
Har haft problemer med at finde formen og rytmen i foråret grundet skader, men er en yndling i landsholdsregi og scorede for FCM mod Hobro mandag. 22-årige Bech leverede en god indsats for Farum-klubben.
 
En dårlig uge for:
 
Jores Okore
Den danske landsholdsspiller var ikke med i Aston Villas nederlag på 0-1 hjemme til Burnley. Manager Tim Sherwood udtaler, at Okore kæmper med en knæskade og ikke skal med til U/21-EM.
 
Patrick Da Silva
Virker ikke længere aktuel for U/21-landsholdet, fordi han har tabt backkampen i Brøndby til Riza Durmisi. Er ikke kommet på banen i de seneste tre Superliga-kampe, så Jess Thorup ser formentlig bort fra venstre-backen. 
 
Kenneth Zohore
Angriberen har blot startet inde i en af de seneste fem kampe, og det er formentlig ikke nok til, at angriberen kommer med til U/21-EM. Har blot scoret én gang i foråret for OB.
 
Frem mod sommerens EM-slutrunde for U/21-landshold vil tipsbladet.dk følge det danske U/21-landshold med jævnlige artikler, interviews og opdateringer. Følg med på tipsbladet.dk