Chelsea går efter Villas-Boas
Da FC Porto i maj vandt Europa League var der massiv fokus på den bare 33-årige Porto-træner Andre Villas-Boas, der er lært op under Jose Mourinho i
the special onestid i Porto, Chelsea og Inter.
På trods af masser af rygter om interesse fra storklubber, understregede Andre Villas-Boas i forbindelse med Europa League-sejren, at han vil blive i Porto.
Den sag er dog langt fra afgjort. Italienske Inter har været nævnt som seriøs bejler til det unge stjerneskud, men nu melder Chelsea sig også ind i kampen.
Den engelske storklub har siden fyringen af Carlo Ancelotti været på jagt efter den rette manager, men efter længere tids forhandling med Guus Hiddink er storklubben angiveligt ved at flytte fokus i retning af Andre Villas-Boas.
Godt nok skal der penge på bordet for træneren, men ledelsen i FC Porto har erkendt, at de ikke kan holde på Andre Villas-Boas, hvis pengene rammer trænerens frikøbsklausul.
- Villas Boas har en klausul på 115 millioner kroner. Hvis nogen kommer med de penge og han har lyst til at rejse, er der ikke noget, vi kan gøre - det står i kontrakten, siger Portos præsident Pinta da Costa.