Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola har fremtiden på plads

Ifølge The Athletic forlænger Pep Guardiola sin aftale med Manchester City.

Pep Guardiola har kontraktudløb med Manchester City efter denne sæson, men nu tyder alt på, at samarbejdet fortsætter.

Det beretter The Athletic.

Ifølge mediet sætter den 53-årige spanier sin underskrift på en etårig kontraktforlængelse i løbet af de kommende dage. Derudover vil der være en option for yderligere en sæson.

Med den snarlige forlængelse vil Pep Guardiola opnå mere end et årti i Manchester City. Han skiftede dertil i 2016 og har siden omskrevet historiebøgerne.

Seks mesterskaber, to FA Cup-triumfer og fire EFL Cup-trofæer er nogle af hans meritter. Ej at forglemme den længe ventede Champions League-triumf i 2023 og flere personlige priser.

Og selvom Manchester City og Pep Guardiola lige nu er inde i en knap så god stime, viser forlængelsen altså, at ledelsen bakker om omkring spanieren og viser ham tillid.

Hans nuværende kontrakt stod til at udløbe efter denne sæson.