EM

Rusland ydmygede svage italienere i EM-test

Rusland udstillede et skandaleramt italiensk mandskab med en 3-0 sejr.

Tingene ser unægtelig skidt ud for italienerne i disse dage. Ikke nok med at landet er plaget af en vidtrækkende matchfixing-skandale, hvor flere spillere står anklaget, mens målmand Gianluigi Buffon er blandt de mistænkte, så blev der her til aften føjet endnu mere spot til skade, da Prandellis mandskab spillede testkamp forud for EM mod Rusland.

Her vandt Rusland hele 3-0 og udstillede til tider et italiensk landshold, der på mange områder ikke ser ud til at være klar til EM. Således kunne Alexandr Kerzhakov bringe Rusland foran efter en times spil, mens Roman Shirokov med en scoring et kvarter før tid og igen i slutminutterne fik ydmyget et italiensk mandskab, der skal finde en helt anden energi, hvis ikke de skal tage skandalen uden for banen med ind på banen, når det går løs i Polen og Ukraine i næste uge.