Superliga

Kun sort uheld kan bremse Superligaen

UEFA-rangliste: FCK og OB har næsten sikret Superligaen direkte plads i Champions League-gruppespillet i 2012.

Stillingen for 2012/13-sæsonen

Adgangen til de europæiske turneringer i næste sæson er allerede nu afgjort. Her er adgangen bestemt af præstationerne fra 2005/2006 til og med 2009/2010, hvor Danmark er på en 15. plads, der giver mesterholdet adgang til CL-kvalen på samme vilkår som FCK har deltaget på i denne sommer, mens nummer to skal ud i den svære kvalifikation mod toere, treere og firere fra de største nationer i Europa. Den igangværende europæiske sæson er til gengæld med til at afgøre, hvor mange hold Danmark får i de europæiske turneringer i sommeren 2012, og det er her, FCK, BIF og OB kan sikre det danske mesterhold direkte adgang til gruppespillet i Champions League.

Stillingen fredag 5. november efter fire runder i CL og EL
Placering+Land+Ranglistepoint over fem sæsoner
9+Holland+35,296+5 af 6 hold
10+Tyrkiet+34,05+2 af 5 hold
11+Grækenland+31,966+4 af 5 hold
12+Danmark+28,75+2 af 5 hold
13+Belgien+26+3 af 5 hold
14+Rumænien+25,491+2 af 6 hold
15+Skotland+24,341+1 af 5 hold
16+Schweiz+23,5+3 af 5 hold
17+Israel+21,25+1 af 4 hold
18+Østrig+20,7+2 af 4 hold

Kilde: Den hollandske programmør og hobby-statistiker Bert Kassies har styr på de europæiske ranglistepoint på sin fremragende hjemmeside, som du finder ved at klikke her.