Video : Tipsbladet
Skandinavien

David Nielsen: Han skal redde Norge og Ståles røv

I Norge har der været stor debat om, hvorvidt fodboldspillere må flyve i privatfly, men det er ikke en debat David Nielsen kan forstå.

I Norge har det den seneste uge været et diskusionsemne, om Erling Haaland og de andre norske landsholdsspillere må flyve hjem fra landsholdssamlingen i et privatfly fremfor et almindeligt rutefly. 

Den debat har Lillestrøms cheftræner, David Nielsen, fulgt på nærmest hold, og derfor blev det bragt op i tirsdagens udgave af Tirsdagstrænerne på TV 2, hvor han debatterede emnet med Carsten Werge og Dan Hammer, i en diskussion der ellers skulle handle om, hvor meget FIFA-præsidenten, Gianni Infantino, flyver.

David Nielsen anerkender i programmet, at man skal passe på kloden, men at der må være undtagelser, når det kommer til, hvor meget man må flyve. alt efter hvem man er.

- Diskussionen har netop været i Norge, fordi Erling Haaland flyver i privatfly, men forventer folk virkelig, at han bare stiller sig op ude i Gardermoen lufthavn. For at stå i række med alle mulige andre. Vi snakker om verdens største fodboldstjerne, forventer folk det?

Programmets vært Carsten Werge mener modsat David Nielsen, at Haaland sagtens kan flyve hjem med alle andre, hvilket får den danske træner i det røde felt.

- Det handler kun om restitution og om at spare tid, han skal spille 80 kampe på et år.

- Han skal hjem for at redde Norge og Ståle Solbakkens røv. Alle forventer at han præsterer, hvis han ikke præsterer, så sidder man og råber af ham.

I den netop overstået landsholdstermin, blev det en blandet omgang for Erling Haaland og Norge, da man skuffende kun spillede 0-0 mod Kazakhstan, inden man slog Østrig med 2-1 på hjemmebane, hvor Haaland også blev matchvinder.