Forvirret Tøffe: Hvad fanden mener du, Neestrup?

- Der ingen grund til at brokke sig over transfervinduets lukning som FCK-træneren gør det, mener Tipsbaldets kommentator, Stig Tøfting i sin ugentlkige Superliga-klumme.



T__ffeMobil

DER ER NOK ingen, der er i tvivl om, at jeg er stor Jacob Neestrup-fan. Klar og tydelig i spyttet. Jeg kan godt li’ at høre ham efter kampe, men engang imellem ryger kasketten helt af for FCK-træneren.

Jeg faldt eksempelvis over denne udtalelse fra sidste uge:

‘’Det er ikke optimalt, at vores topscorer ryger ud af døren under to døgn før et derby. Det giver lidt stof til eftertanke i forhold til de her deadline days. Jeg synes, at man pisser en klub af vores størelse op og ned ad ryggen. Vi skal ud og spille nogle dødsensvigtige kvalifikationskampe, hvor der er spillere, som ikke ved, om de er købt eller solgt dagen efter’’.

Jamen, hvad f…. Er det du mener Neestrup?

JO, JEG KAN forstå, at han klynker over, at Orri Oskarsson bliver solgt lige før et derby, men stop, stop, stop.

Sådan er vilkårerne bare – og Manchester United og Liverpool spillede præcis samme dag og havde altså samme risiko, men her hører jeg ingen protester.

Udover det, så var man jo udmærket klar over, hvilken vej vinden blæste for Oskarsson, da man allerede tidligt i vinduet havde afvist et 100 millioner kroners bud på islændingen.

Brøndby stod vel i næsten samme situation, men her sagde man altså nej til de tilbud som angiveligt kom på Nicolai Vallys og Mathias Kvistgaarden.

JEG ER HELT med på, at FCK selvfølgelig ikke kan sige nej, når der kommer et tilbud i den størrelsesorden som det var tilfældet med Orri Oskarsson, men sådan er vilkårerne for de fleste klubber.

Også dem som FCK har mødt i de europæiske kvalifikationskampe, så her er vilkårerne altså også lige.

I Danmark er turneringen mere end godt igang, når transfervinduet lukker, hvilket selvfølgelig er irriterende for klubberne og kan ødelægge planlægningen af truppen, men da vi ikke kan spille i december og januar som de gør i England, så SKAL vi jo igang med turneringen allerede i juli.

De store lande har selvfølgelig den fordel, at de ikke skal spille en stribe kvalifikationskampe, men når vi ikke er bedre end vi er, så falder de europæiske kvalifikationskampe naturligvis også omkring transferdeadline.

JEG ER IKKE i tvivl om, at Neestrup prøvede at fjerne noget fokus fra FCK’s situation med den udtalelse. Måske for at komme fansenes frustration i møde, men det er stadig en vild ting, at komme med.

Vilkårerne er præcis de samme, som de har været i mange år -og jeg hørte trods alt aldrig Ståle Solbakken brokke sig over det.

Foto: Alamy

NEESTRUPS UDFALD kommer selvfølgelig også fordi, at FCK ikke ligefrem er kommet igennem sæsonstarten uden massiv kritik.

Pointantallet i Superligaen er sådan set godkendt, gruppespillet i Conference League sikret, et derby vundet, men når man kigger udefra, så virker FCK rodet som sjældent set.

Jeg havde jo FCK som guldfavoritter inden sæsonen, men lige nu, kan jeg ikke rigtig finde argumenter for, at det skal fortsætte.

Er spillet flydende? Kan de styre en kamp? Er der ro på? Har de den stærkeste trup? Nej, nej, nej og nej!

De FCK-kendetegn kan jeg ikke finde lige nu. Måske kommer de, men jeg synes, at FCK er langt fra tidligere tiders styrke.

Jacob Neestrup har sukket efter landsholdspause, så nu kan han jo vise, at timerne på træningsbanen er brugt rigtigt.

KIGGER VI PÅ FCK’s transfervindue, så minder det jo lidt om spillet på banen. Rodet og uden den store plan.

I runde tal, så er der kommet otte nye defensivspillere ind – og det er jo voldsomt. Bare Gabriel Pereira og Munashe Garananga kostede tilsammen 70 millioner kroner og samlet set har FCK brugt i omegnen af 130 millioner kroner.

Nu skal de nye spillere selvfølgelig lige have lidt tid til at falde til, men jeg har endnu ikke set noget, hvor jeg bare har tænkt: ‘Wauw – det ser fedt ud’.

Masser af spændende spillere, bestemt, men forhåbentlig med et noget højere niveau end det de har vist indtil videre. Ellers ser det sort ud for FCK.

MAN KAN SELVFØLGELIG også undre sig over, at en klub som FCK handler i Vejle for at rykke sig, men Nathan Trott var den målmand  med den højeste redningsprocent i sidste sæson.

Han blev kun overgået af Patrick Pentz i cleansheets, så synes det er ok – og han har haft en fin sæsonstart uden at have været formidabel.

Måske er German Onugkha et skuffende køb for mange FCK-fans, men nu får de langt om længe en mere klassisk ni’er med fysik, hovedsstødsstyrke og en god næse for chancerne.

Jeg ville jo have anbefalet ham til alle Superligaklubberne – og det skal nok give udbytte med Onugkha på toppen så meget som FCK trods alt har bolden. Nu er der en, at slå indlæggene til, hvis ikke man kan brodere sig igennem.

SPARKER VI lige kuglen til Herning, så er tingene bare helt anderledes. Der er fuldstændig ro på. Som sædvanlig fristes man til at sige. Det kan godt være, at de er danske mestre, men de må være verdensmestre i at flyve under radaren…

Der var lidt kritik, da Champions League-kvalifikation kiksede, men det var jo ikke sådan, at jorden skælvede i Ikast og Herning.

Den langvarige skade til Cho og skadesmareridtet på venstre back adresserede man med to stærke køb i Jan Kuchta og Kevin Mbabu. Ja, Mbabu er højre back, men indkøbet giver mulighed for, at rykke Joel Andersson over i venstre.

Foto: Alamy

SÅ JEG ER helt overbevist om, at der er langt mere ro på i Herning end i København – og hvis ikke, så kan midtjyderne bare kigge på statistikken mod FCK i Superligaen.

  • I sidste sæson fik FCK ’et ud af 12 mulige point.
  • I de seneste syv møder har FCM vundet fire og spillet tre uafgjorte.
  • I de seneste 19 møder hedder statistikken 11-5-3 i FCM’s favør.
  • I de seneste 14 møder i Herning har FCK kun vundet en gang og spillet to uafgjorte!

Det er en sindssyg ringe statistik fra FCK’s side og det må virkelig gøre ondt på selvforståelsen, at de ikke kan gøre det bedre mod FCM.

Specielt fordi det i min verden efterhånden er den næststørste kamp i dansk fodbold. København-derbyet er selvfølgelig klart det største, men når mestrene de sidste ni ud af 10 år tørner sammen, så må det være en klar nummer to.

Kigger vi på de seneste 10 sæsoner plus den indeværende, så er der blot syv (!) points forskel på de to klubber. Det er jo vanvittigt – og bare lige for at sætte det i relief, så har de to klubber 100 point mere end Brøndby og 200 mere end FCN i samme periode. Vilde tal.

FCK har vundet fem, FCM fire og Brøndby et enkelt gennem de ti seneste sæsoner, så selvom man ikke kan tale om lokalrivaler, så er det en kæmpe kamp vi skal være vidne til lørdag.

HVEM HAR MEST på spil? Tjae, balladen vil altid være størst, hvis FCK taber og sker det, så er FCM allerede seks point foran.

Samtidig så kan en ringe FCK-indsats få kritikken mod Neestrup og spillerne til at blusse op igen.

Jeg har stadig til gode at se FC Midtjylland spille en hel god kamp i den hér sæson. I Superligaen har det så ikke været nødvendigt, men mon ikke det er det mod FCK?

TABER FCM, så vil der næppe være et fakkeltog mod Thomas Thomasberg, men man skal også huske på, at FCM også har brugt nærmest 300 millioner kroner på transfers gennem det sidste år, så forventningerne stiger naturligvis.

Selv i Herning, hvor man ellers gerne flyver lavt….





Han afløser Martin Vingaard i FCK



TOPNYHED

FCM snydt? Her er dommereksperts reaktion


Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’



Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller



TOPNYHED

– Det var et skridt tilbage for Frederik Birk


Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist



TOPNYHED

Klubboss bekræfter: Vi overvejer at hente Eriksen


Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende


LIGE NU

‘Kan blive et vanvittigt vigtigt køb for Brøndby’


Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby



Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford

Nu er German Onugkha historisk


INTERVIEW

Patrick Mortensen hylder Superliga-rival


Han fortjente fri bar i gaden

Afsløring: Vingaard-stop i FCK – skal til Hillerød

FC København – Randers

Horsens styrtbløder: Præsenterer kæmpe underskud

– Vi vandt kampen på grund af ham!

Kæmpe Bo Henriksen-hyldest: Det er pissesjovt

Randers-træner: Rekordkøb blev misforstået

Nu undskylder de for bytur

Vallys: Det er jeg træt af at snakke om

Tidl Superliga-træner i modvind: Kriminelt dårligt

– Han har braget døren ind, siger Superliga-træner

– Jeg har lige givet ham en kæmpe krammer

Kæmpetransfer? Real Madrid jagter Man Utd-stjerne

Tyr knuser blåhvidt porcelæn i Rom

Kvistgaarden roser: FCM-spillere er irriterende

Utilfreds FCM-boss: – For dårlige

Nogle ting tør Frederik Birk ikke røre ved

Forbavset: – Klokkeklart straffespark

Optur, Birk! Sådan redder han Brøndbys 2025

‘Cadeau til AGF – det kan de eddermame!’

Sjældent nederlag for Bo Henriksen mod Dortmund

FCM forlænger kompleks mod skarpe Brøndby