Forbandelsen er brudt for Mikkel Damsgaard!
I mere end tre år har den danske landsholdsspiller ikke scoret et eneste mål på hverken klub- eller landshold, men nu er "Damsinho" tilbage i målscorerens rolle. Han har således scoret for Brentford i EFL Cup-kampen mod Leyton Orient, som spilles netop nu.
Det er 1.168 dage siden, at Mikkel Damsgaard tordnede bolden i mål for Danmark i EM-semifinalen mod England på Wembley, og det blev samtidig startskuddet til en årelang måltørke for offensivspilleren.
Men nu er tørken altså forbi for Mikkel Damsgaard, der har bragt Brentford foran 2-1 i pokalkampen - tilmed på hovedstød.
Se målet i videoen i toppen af artiklen.