FCKer: Vi er ikke bange for at kritisere

Tilbage til livet som spillende forsvarer
Sigurdsson fik sit skridt videre i karrieren, men det var ikke uden udfordringer. For efter fire et halvt år som førstevalg i IFK Göteborg-defensiven var han ikke selvskrevet til startopstillingen i FC København, og på den måde indledte han livet som FCK'er med en plads på bænken.

»Det var ikke sjovt. Altså jeg kom her og troede på mig selv og troede på, at jeg skulle tage en plads. Ingen problem. Sådan tænker jeg altid. Det har jeg været vant til fra Island og fra IFK. Og så sidder man på bænken og begynder at tænke: Gjorde jeg det rigtige ved at komme her? Det tror jeg, at alle gør på bænken. Det kan man ikke kontrollere. Den tvivl kommer bare af sig selv.«

»Men vi spiller mange kampe, og inden Zanka blev skadet, havde jeg alligevel spillet halvdelen af kampene, så jeg tænkte bare okay, jeg er reserve, jeg er ikke førstevalg, men jeg har spillet mange kampe. Så hvis nogen blev trætte eller blev skadet, ville jeg få min chance. Sådan holdt jeg sammen på det mentale,« fortæller Sigurdsson, der dog også godt var klar over, at han havde noget at arbejde med i forhold til kampen om spilletid i FC København.

I Göteborg gik flere af elementerne i FCK's zoneforsvar igen, men alligevel var der mange informationer, der skulle kaperes hurtigt, hvilket satte sit præg på træningsstarten før Superliga-sæsonen.

»I forsæsonen tænker man meget. Nu er bolden der, så skal jeg stå her og så videre. Du spiller ikke stille og roligt. Du tænker for meget, det bliver ikke naturligt. Men så snart man har lært det, så snart det er automatisk og man bare gør det, så kan man også begynde at tænke på andre ting. Det er svært at forklare, men jeg var lidt skuffet over, at jeg ikke spillede bedre i forsæsonen, men jeg lærte mange nye ting, og det tog bare et stykke tid at få det ind,« siger Sigurdsson, der også opdagede en anden mangel.

»Jeg har altid været en spillende spiller. Jeg spillede midtbane, da jeg var yngre, men i IFK begyndte jeg at tabe mit opspil, for vi havde ikke noget. Vores midtbanefolk fik ikke bolden så meget, for vi skulle spille langt. Så kom jeg her, til et spilførende hold med meget possesion, og derfor skulle jeg til at spille på en anden måde. Det er nok det, jeg har manglet mest, og Roland (cheftræner Nilsson) sagde det også og fokuserede på det i træningen, så jeg har

meget med det, og i de sidste par kampe synes jeg, at jeg har fundet det igen, at jeg igen kan finde medspillerne længere fremme,« siger den islandske forsvarer, der siden den 10. september har haft masser af spilletid til at finde på plads i FCK-defensiven.

For fodboldskæbner kan ændres på sekunder, som det skete den dag i september, hvor anfører »Zanka« faldt skævt ned efter en luftduel på Lyngby Stadion. En alvorlig knæskade vil nu holde ham ude til en gang i løbet af foråret, og dermed står den efter alt at dømme på et islandsk centerforsvar i de kommende måneder i FC København. Og det endda et centerforsvar med to gode venner.

Læs mere på næste side