Video : Tipsbladet
Landshold

Det kan Kjærgaard bidrage med på landsholdet

Den 21-årige midtbanespiller er for første gang udtaget til landsholdet, derfor er Tipsbladet dykket ned i, hvad han kan byde ind med på landsholdet.


For første gang er stortalentet Maurits Kjærgaard udtaget til det danske landshold, efter at U21-anføren har erstattet en skadet Matt O'Riley i truppen.

Den 21-årige midtbanespiller har siden 2019 været i Salzburg, hvor han i første omgang startede på klubbens 2. hold FC Liefering, hvor han spillede de første to sæsoner inden han blev rykket op til førsteholdstruppen.

Siden er det blevet til 95 kampe, 14 mål og 24 oplæg i alle tuneringer for RB Salzburg. Det er nok ikke mange danske fans, der har den store pakke, så man kan se østrigsk fodbold, derfor er Tipsbladet i samarbejde med OPTA dykket ned i, hvad Maurits Kjærgaard kan bidrage med på landsholdet.

Maurits Kjærgaard er afgørende, når det kommer til mål og oplæg for RB Salzburg, selvom danskeren i perioder har døjet med skader er han blandt dem, der laver flest asissts i den østrigske liga.

Flytter bolden med andet end afleveringer
Udover de mange oplæg. så har Kjærgaard også gode evner, når det kommer til at drive bolden fremad i banen. Her scorer han også højt i den østrigske liga, hvor han især dominere i venstre side af banen, hvor han kan bruge sit bedste ben til sine driblinger.

Kjærgaard er også her i top i ligaen, hvor han driver den 10,8 gange i gennemsnit på 90' minut.

Foto: OPTA

Stor mand, der sparker dødbolde.
Maurits Kjærgaard måler 191 cm, men istedet for at befinde sig i boksen, så sparker han mange af dødboldene selv, hvilket giver god mening når man ser på, hvor mange chancer danskeren skaber med sin venstre fod, når kuglen ligger stille, hvilket kan være en vigtig faktor på det danske landshold, der i de seneste år har haft stort fokus på at få det meste ud af dødboldene.

Her skal det bemærkes, at Kjærgaard kun spillede 17 kampe i den østrigske række på grund af skader i sidste sæson. Så danskeren har bidraget med flere gode dødbolde, hver gang han spillede.

Maurits Kjærgaard møder ind med de andre til landsholdssamlingen mandag d. 2 september.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.