Video : Tipsbladet
Superliga

Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

Tipsbladet har gravet i arkivet og fundet nogle af de bedste citater fra årtiet 2000-2009. Tjek de sjove, grove og underfundige citater nu.

2008


»Det var sikkert fedt at høre den i Danmark, men jeg kunne slet ikke sætte mig ind i det. Så et eller andet sted i Minnesota på en eller anden losseplads ligger der en Halli Halli Hallo-single.«
NFL-ekspert Claus Elming i En stille fodboldsnak om blandt andet at gå glip af VM-feberen i 1986, fordi han var udvekslingsstudent i USA.

»Hvis Peter Schmeichel er sur, er det fordi, han har siddet skævt på potten, men når Ali er sur, er det fordi, han er araber.«  Tidligere divisionstræner Michele Guarini om klubbernes måde at fortolke spillernes opførsel på.

»Hvis Erik Rasmussen og Brian Steen Nielsen kan få tingene til at fungere, kan det blive rigtig godt for AGF, men jeg vil sammenligne det med at få Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard til at blive enige om et partiprogram.«
Århus Stiftstidendes sportsredaktør Jan Schouby om makkerparret, der styrer AGF - inden Erik Rasmussen tiltrådte.

»Det var fantastisk. Jeg spillede alle pladser på banen og kommenterede det højlydt, så nogle gange, når der kom en cyklist ude på vejen, råbte han 'hvem fanden snakker du med?' Men jeg var ligeglad. Jeg havde det skønt, og jeg kan stadig lugte det nyslåede græs en sommeraften, mærke stemningen i luften. Det er et fredfyldt minde.«
Håndboldspilleren - og Juventus-tilhængeren - Lars Jørgensen om barndommen på de sydsjællandske landbrugsagre.

»Der bliver snakket fodbold overalt. I mandags var jeg til koncert med The Dubliners, og da koncerten var færdig, og det modne publikum kom ud på gaden, var der en lind strøm af biler på vej hjem fra stadion. Her kunne man så opleve 60-årige damer stå på fortovet, svingende med håndtaskerne og råbe 'Hvordan gik det AaB?'«
Sportsredaktør Mikkel B. Ottesen, Nordjyske Medier, forklarer, hvor stor fodboldfeberen var i foråret, hvor AaB i sidste ende blev danske mestre.

Tjek kongecitaterne fra 2000
Tjek kongecitaterne fra 2001
Tjek kongecitaterne fra 2002
Tjek kongecitaterne fra 2003
Tjek kongecitaterne fra 2004
Tjek kongecitaterne fra 2005
Tjek kongecitaterne fra 2006
Tjek kongecitaterne fra 2007
Tjek kongecitaterne fra 2008
Tjek kongecitaterne fra 2009