– Det er ikke tilfældigt, at klubben totalt set er et helt andet sted, end da han tog over i 2022. Praktisk talt har alt ændret sig.
– Med Jakob får du hele pakken. Personen, familien, kompetencen.
Roserne var fra den øverste hylde, og en fodboldtræner kan dårligt få et bedre skudsmål med sig.
Ikke desto mindre er det præcis disse ord, som Hamarkameratenes bestyrelsesformand, Ronny Pedersen, torsdag brugte om Jakob Michelsen.
Her kom det frem, at den lille klub i Eliteserien efter et længere forløb var lykkedes med at forlænge kontrakten med sin danske cheftræner til udgangen af 2026 – den oprindelige stod til at løbe ud ved nytår.
– Det handler lidt, om at vi er enormt glade både som træner og familie for at være her. Klubben har længe forsøgt at få forlænget kontrakten, og vi ønskede at skabe ro, så det ikke blev et tema, hvad der skulle ske med trænerposten inden de sidste to kampe i sæsonen, og derfor gjorde vi det nu, siger Jakob Michelsen om timingen for forlængelsen.
Bedre resultater end ventet
En forlængelse, han har lavet med en klub, der har et af ligaens mindste budgetter, og han fortsætter dermed i en virkelighed, der hedder, at klubben hvert eneste år sælger de bedste spillere.
Alligevel har han hvert år siden tiltrædelsen for tre sæsoner siden forbedret klubbens slutplacering i Eliteserien, og her kort før sæsonafslutningen i 2024 ligger de på en imponerende niendeplads.
Spørgsmålet er da også, om Jakob Michelsen ikke har ramt loftet med HamKam, og hvorfor han ikke har taget imod tilbud fra større klubber, som naturligvis vil være på banen, når en klub af Hamarkameratenes størrelse igen og igen leverer bedre resultater end ventet.
Men for Jakob Michelsen skulle det altså ikke være endnu.
– Jeg ved ikke, om vi har ramt loftet, men vi har i hvert fald bokset over egen vægtklasse i tre år. Men vi trives som familie i Hamar, og jeg arbejder med virkelig dygtige og loyale mennesker, som betyder meget for mig, og vi har sammen skabt noget utrolig fedt.
Lille stab
– Da jeg startede i klubben, var der kun mig og to andre i staben, men nu har vi vel, hvad der minder om en lille Superliga-stab, som jeg har det rigtig godt med både socialt og fagligt. Det er det, som bærer os frem, og det minder om dengang, vi vandt sølv i Superligaen med Sønderjyske, eller da vi kom i top seks med OB. Det handler om kultur og et stærkt omklædningsrum.
– Og så ved jeg godt, at målsætningen i HamKam igen til næste år igen vil være at overleve, og at vi er en sælgende klub. Økonomi styrer jo alt i fodbold, selv om det lyder kedeligt. Men der er en god forventningsafstemning, og jeg kan godt se mig selv fortsætte udviklingen her. Man har også set mange eksempler på, at man vil for meget på for kort tid, og hvis der ikke er en sund realisme, går det galt.
– For kun fire og et halvt år siden var HamKam på vej ned i den tredjebedste række, men nu har vi skabt en virkelig god kultur både individuelt og kollektivt, forklarer Jakob Michelsen, inden han bliver forholdt det mest presserende spørgsmål – hvorfor han dog ikke har taget imod et større tilbud end HamKam.
– Af respekt kommenterer jeg ikke på henvendelser, men det er jo ingen hemmelighed, at når man gør det godt, åbner der sig døre. Men vi trives som familie vældig godt i Hamar med en god hverdag, så der skal noget helt specielt til, for at vi vil væk herfra.
– Vi har alle drømme og ambitioner, men det handler om at leve i nuet og præstere, og et efterhånden langt liv i fodboldverdenen har lært mig, at det er umuligt at karriereplanlægge. Lidt arrogant sagt har denne mentalitet bragt mig til ni sæsoner som træner i de bedste rækker i Danmark, Norge og Sverige, og jeg har også haft en afstikker til Afrika, hvor jeg lærte helt vildt meget, siger Jakob Michelsen med henvisning til sin tid som assistenttræner for Tanzanias landshold.
Så langt væk skal han ikke igen foreløbig – han bliver i Norge, hvor HamKam har ændret sig på alle gode måder siden Jakob Michelsens ankomst.
Nu får de glæde af ham i to år mere.

Tøffe om Eriksen: Det er en kæmpe succes

Kæmpetransfer? Koster 860 millioner

AaB og Lyngby deler i medrivende affære

Eriksen slår fast: Ikke en finger at sætte på det

– Det er noget, man snakker om blandt fans

Messi nærmer sig ny aftale

Udviklede et problem i Brøndby

FC Nordsjælland – Randers FC

‘Forelsket i FCK – åben for retur’

Sønderjyske – Vejle Boldklub

Afsløring: FCM forlænger med stortalentet Emefile

Angriber Bo Svensson: ‘Den værste tid’

Afsløring: Randers henter Yunes Taffal

Stort Kvistgaarden-skifte? ‘Kan være snart’

Superligaens farligste duo: ‘Det lyder voldsomt’

AGF – FC Midtjylland

Tæt på Superligaen: Vil være ødelæggende for os

Dansk klub straffes for homofobiske tilråb

Frygtelige Onana: Nu reagerer Ruben Amorim

Målfarligt talent skriver kontrakt med Brøndby

Afsløring: De forlænger med Emiliano Marcondes

Kæmpe nedtur for Jesper Lindstrøm

FC København – Brøndby IF

Afsløring: FC Helsingør fyrer Marc Velasco

Bryder gylden regel – her er Salahs kongeløn

‘Det holder jeg mellem mig og min sportsdirektør’

Husker tilbage: Her er Frank utrolig

Mohamed Salah forlænger

Arsenal, Chelsea og Liverpool slås om stjerne

Strid om 410 millioner: Nu går stjerne til angreb

– Jeg tror ikke, han kan lide sit hold

Slagter Onana og Højlund efter ny nedtur

Kontant Laudrup: Han har virkelig irriteret mig

Jesper Sørensen bliver ved med at skrive historie

Lens dominerer usprudlende Champagne-klub

AGF’s dyre stortalent er transfer-guf for VFF

Viborg FF – Silkeborg IF

Forhandlede kontrakt med far: ‘Speciel situation’

– Han er den 19. bedste i verden

David Nielsen reagerer på kæmpe nedtur: Horribelt!

Norsk fodboldeventyr fortsætter mod Lazio

David Nielsen og AC Horsens smadret i topkamp

Chokskifte? Klar med kontrakt til Thomas Müller

Sådan bliver bødepengene i dansk fodbold brugt

Superliga-klubber betaler millioner i bøder

Bødehelvede i FCK og Brøndby: Pengene fosser ud

FCK-profil topper international liste

Grytebust lider med dansker: ‘SÅ hjerteskærende’

FCK-stjerner besøgte Rigshospitalet

Wass uddeler derby-bøder: Helt forbudt!

Afsløring: Rømer tilbudt udenlandsk kontrakt

AaB – Lyngby Boldklub

Vil udvise Rodrigo Huescas af Danmark

Brøndby-keeper sender stikpille til FCK-fans

Brøndby holder vejret: Misser de braget mod FCK?