Superliga

Der bliver udsolgt i Odense

OB opfordrer klubbens fans til at sikre sig billet til braget søndag mod FC København. Kun 4000 billetter tilbage.

OB har nu solgt 12.000 billetter til topkampen mod FC København på søndag, hvor hele fyn sammen skal fejre OB's første efterårsmesterskab, som de allerede sikrede sig i sidste runde. Dermed er der kun 4000 billetter tilbage, og det lugter lidt af, at de røde lygter bliver tændt på Fionia Park søndag eftermiddag.

Topholdet opfordrer derfor allerede nu alle interesserede i at sikre sig billetter så hurtigt som muligt for at få adgang til kampen.

Der er altså allerede her fire dage før kampen garanti for, at der kommer flere tilskuere end sidste weekend, hvor OB i råkold mandagskamp vandt beskedent med 1-0 over bundproppen HB Køge foran 8.458 tilskuere.

Vinder OB kampen over FCK vil de gå til vinterpause med syv point ned til FCK.