Manuel Pellegrini har næppe levet op til Manchester Citys forventninger i denne sæson. En skuffende Champions League-præstation, og nu er de blot med i kampen om sølvmedaljer i Premier League. Derfor er der ikke mange som tror på at chileneren får lov til at blive i klubben.
Og det gælder også tv-kanalen beIN Sports, som lørdag tweetede følgende:
- Vigtigt - kilder beIN Sports: Manchester City har nået til en foreløbig aftale med Bayern München-træneren Guardiola til at træne holdet næste sæson.
Aftalen er dog efter sigende kun mundtlig, men meget tyder på at der kan være hold i rygterne, trods Guardiola endnu har et år tilbage af kontrakten i Bayern, da direktørerne i Manchester City Ferran Soriano og Txiki Begiristain, de tidligere Barcelona-direktører, desperat ønsker den tidligere Barcelona-træner til klubben.
Guardiola sidder formentlig heller ikke ligeså tungt på trænersædet efter Bayerns exit i pokalsemifinalen til Dortmund og deres 3-0-nederlag til Barcelona i Champios League-semifinalerne.
Tidligere har Jürgen Klopp også været sat i forbindelse med Manchester City, men der har ikke været tvivl om at Guardiola er det bedste bud, og den mest ønskede i den lyseblå del af Manchester. Klopp er også et hot navn i Bayern München, og et Guardiola-skifte til Bayern, vil åbne op for Dortmund-træneren til at overtage fra Guardiola.