Video : Tipsbladet
Premier League

Irriteret Laudrup: Det begynder at blive en farce

Jürgen Klopp kan godt glemme alt om en omkamp mod Tottenham, lyder det fra Brian Laudrup.

Premier League-kampen mellem Tottenham og Liverpool har skabt stor debat i de seneste uger, efter at VAR-dommeren begik en stor brøler i opgøret, hvor Liverpool fejlagtigt fik annulleret en korrekt scoring. 

Den voldsomme fejl fik efterfølgende Jürgen Klopp til at tale om en omkamp, men ifølge Brian Laudrup er det et useriøst krav fra Liverpool-bossen

- Glem alt om en omkamp. Det kommer ikke til at ske. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, lyder det fra Brian Laudrup. 

Viaplay-eksperten mener, at det vil være en 'glidebane', hvis kampe skal til at spilles om, men erkender samtidig, at han også selv er ved at være godt træt af VAR-systemet. 

- Det er klart, at der er frustration. Og jeg er bare ved at være der, hvor mange andre måske også er, at man begynder at blive mere irriteret over VAR, end man næsten var før det blev opfundet, siger Brian Laudrup. 

- For fodbold har jo altid levet med de her beslutninger, om de var rigtige eller forkerte. Og det afgør desværre kampe imod én, en gang imellem. Men jeg synes, at det her, det begynder at blive en farce. 

Efter kampen mellem Tottenham og Liverpool har Ange Postecoglou da også meldt sig klar til at skrotte VAR helt. Det kan du læse om HER