Før landskampen i aften: Sådan var Halimi med til at skrive historie for Kosovo

Brøndby IF's Besar Halimi er en del af Kosovos første generation af landsholdsspillere, så han har været med til lidt af hvert.

Her fortæller han om landsholdets første gældende kamp, hvor seks spillere først få timer før kampstart fik at vide, at de gerne måtte spille opgøret, og om landets første hjemmekamp, som han selv scorede sejrsmålet dybt inde i overtiden i.

Vi bragte artiklen første gang i december 2017, og nu genpublicerer sig i anledning af, at det danske landshold møder Halimis Kosovo i aften. 

Det var lørdag den 3. september 2016, to dage før Kosovo skulle spille den første turneringskamp i landets historie på udebane i Finland. Som en del af opladningen til kampen havde landstræner Albert Bunjaki arrangeret en sejltur på en af de 187.888 finske søer, men der var en tvist.

Bunjaki sendte spillerne ned i to robåde, men bad tre mand i hver båd lægge årerne. Holdet skulle klare sig uden de seks, som ikke kunne bidrage med andet end opmuntrende ord og godt humør. 

At lige præcis seks spillere måtte sidde over, var ikke noget tilfælde. For selv om der kun var lidt over 48 timer, til holdet skulle spille VM-kvalifikationskamp mod Finland, var der stadig tvivl om seks spillere. De var ikke skadet eller sad fast i paskontrollen. FIFA havde bare ikke besluttet, om de kunne få den spilletilladelse, de havde søgt om.

Med i truppen var den nuværende Brøndby IF-spiller Besar Halimi, der kunne kan se til, mens holdkammeraterne ventede på svar.

- Det var meget specielt. Da vi talte om det på holdet før kampen, sagde de, at træneren ikke vidste, hvilke spillere han kunne bruge. Det var også mere eller mindre første gang, at mange af spillerne spillede sammen, husker Halimi. 

Fem måneder forinden havde først UEFA og siden FIFA anerkendt Kosovo som medlem i de to forbund efter flere års tovtrækkeri, selv om særlig Serbien strittede imod. Kosovo erklærede selvstændighed fra serberne i 2008 og kæmper stadig for international anerkendelse. "Kun" 110 af 197 FN-medlemmer anerkender eksempelvis landet som uafhængigt, herunder Danmark.

Forinden havde landsholdet fået lov til at spille en række FIFA-godkendte venskabskampe, men opgøret i Finland var altså det første i Kosovos første kvalifikationsturnering, og en række spillere havde ansøgt om at skifte landshold efter optagelsen i FIFA. 

Ingen af spillerne fik besked hverken den lørdag eller søndagen, der fulgte. Derfor gik de ind til kampdagen, en historisk dag for ikke bare landsholdet men for hele landet, i uvished. Nøglespillere som målmand og anfører Samir Ujkani, RB Salzburg-spilleren Valon Berisha, den nuværende Lyngby-spiller Herolind Shala og stortalentet Milot Rashica hang til tørre.

Anføreren gik ud for at græde
Forberedelserne havde mildtest været udfordrende, og landstræneren måtte tilrettelagt træningen ud fra flere forskellige scenarier, alt efter hvem han fik til rådighed.

- Efter morgenmad mødtes vi til kaffe, vi sad der hele holdet, og vi spurgte de pågældende spillere: "Kan I spille eller ej?" Det var så mærkeligt at se, hvordan det udviklede sig fra minut til minut. Spillerne håbede så meget, "kan du få hele holdet med, kan alle spillere spille?" Vi ventede hele dagen, og lige pludselig skrev de på landsholdets WhatsApp-gruppe, at vi alle skulle mødes i receptionen, fortæller Besar Halimi.

- Det var et meget nervøst øjeblik. Ingen vidste, hvad der skulle ske. Alle vidste, hvorfor vi skulle mødes, men ingen kendte svaret. 

- De sagde, at alle havde fået grønt lys, og alle spillerne elskede bare hinanden. Det var rigtig godt, siger Halimi med et smil, der manifesterer sig på både læberne og i øjnene.

Ifølge The Guardians reportage fra hotellet udløste beskeden følelsesladede scener. Anfører Ujkani måtte gå ud for at græde af ren og skær lettelse.

Det var ud på eftermiddagen, og der var få timer, til kampen gik i gang. Om det var de dårlige vilkår for forberedelse eller den historiske tyngde, der gjorde det, er svært at sige, men Kosovo kom bagud efter 18 minutter. Målscorer var Halimis nuværende holdkammerat Paulus Arajuuri.

Scratch that - we now know that five of the six players are cleared to play! Still waiting on one. Celebrations here pic.twitter.com/dZnbK2bbJ3

— Nick Ames (@NickAmes82) 5. september 2016

Trods de svære betingelser spillede Kosovo efterfølgende en god kamp og fik fortjent udlignet ved Valon Berisha på straffespark efter en times spil. 1-1 blev også kampens resultat, og den unge Balkan-nation havde sikret sig sit første point nogensinde i international fodbold. 

Det må næsten have føltes som en lille sejr?

- Det var ikke en lille sejr, det var en stor sejr for os. Den her kamp kan ingen tage fra os. Vi fik vores første point i den første kamp, og ingen kunne forestille sig, at vi ville få et point ude mod Finland. Det er derfor, det var så særlig en dag. Ingen i Kosovo vil glemme den - og helt sikkert ingen af spillerne, siger Besar Halimi.

Han var selv skuffet over, at han ikke startede inde, for det havde han gjort i venskabskampene op til, men den lille midtbanemand kom på banen med ti minutter igen. 

- Det var så dejlig en dag, det er svært at beskrive. Man er nødt til at have været der og fornemmet atmosfæren. De skal spørge Pukki og Arajuuri. De nød det også, tror jeg, siger han med et grin. 

- Det var en følelsesladet kamp, der var også mange kosovoere på stadion i Finland, så det var en stor dag. Jeg glemmer det aldrig. Jeg er så glad for, at jeg var der, og jeg kunne mærke følelserne. Det var meget specielt.

"De havde ventet på sådan et øjeblik"
Kampen i Finland var fyldt med nuværende og tidligere Superliga-spillere. Foruden Halimi var Lyngbys Herolind Shala en del af Kosovos trup, mens Finlands var endnu stærkere besat på kendinge af dansk fodbold.

Udover førnævnte Pukki og Arajuuri havde holdet FC MIdtjylland-spilleren Markus Halsti i startopstillingen, ligesom Lukas Hradecky og Jukka Raitala var med. På bænken sad Randers FC's Joni Kauko, AC Horsens' Jesse Joronen og SønderjyskE's Sakari Mattila. Finlands landstræner var Hans Backe.

- Efter jeg kom til Brøndby, talte jeg med Pukki og Arajuuri om kampen. De sagde: "I spillede faktisk godt, det havde vi ikke regnet med." Vi har altid haft så talentfulde spillere, men det var svært i vores ti første kampe i kvalifikationen. Vi har brug for tid, siger Besar Halimi.

Han og de andre spillere fra Kosovo kom nemlig hurtigt ned på jorden igen, for allerede en måned senere tabte holdet 0-6 til Kroatien i den første hjemmekamp i kvalifikationen. Herefter fulgte endnu otte nederlag og en sidsteplads i en retfærdigvis svær pulje med EM-deltagerne Island, Kroatien, Ukraine og Tyrkiet foruden Finland. 

Derfor var det med et vist pres på sig, at holdet gik ind til den ellers ligegyldige testkamp mod Letland i november måned. I ly af VM-playoffkampene spillede Kosovo sin første kamp på egen jord efter optagelsen i FIFA og UEFA, eftersom kvalifikationskampene var henlagt til Skhodër i Albanien, da ingen stadioner i landet levede op til de internationale krav.

Kosovo kom bagud tre gange, men Elbasan Rashani udlignede til 3-3 i det 86. minut, og i det fjerde minuts overtid hakkede Halimi en returbold i nettaget. Som det fremgår af videoen her, skabte det ekstatisk jubel.

Besar Halimi, 94 minute, Kosovo 4:3 Latvia,,, What a moment, what a joy.. #KosovoPower pic.twitter.com/plckTGowdJ

— Kosovan Football (@kosovanfooty) 13. november 2017

Jublen bundede i flere forhold. Den dramatiske 4-3-sejr kom efter den skuffende og næsten ydmygende kvalifikation, det var den første kamp hjemme i Kosovo efter FIFA- og UEFA-medlemskaberne, tilskuerne havde i stor stil svigtet holdet på grund af de dårlige resultater. Og så var der krigen.

Det er stadig ikke engang 20 år siden krigen på Balkan, og kun NATO's bomber over Beograd satte en stopper for overgrebene. Kosovo har ikke engang ti år som selvstændig nation på bagen, og de etniske og religiøse forskelle deler stadig landet. Ikke mindst i Mitrovica, hvor kampen blev spillet, og hvor der nord for floden Ibar, der løber gennem byen, bliver betalt med serbiske dinarer og stemt ved serbiske valg.

- Det var sjovt, for da jeg kom tilbage, sagde Alex Zorniger til mig: "Tillykke med målet og med sejren, men kan du fortælle mig, hvorfor I jublede, som om I havde vundet VM?" Folk kan ikke forestille sig landet med krigen og alt sammen, det var så svær en tid, og de havde ventet på sådan et øjeblik, indleder Besar Halimi.

- Det var den første kamp, siden vi blev anerkendt af FIFA, som vi spillede i Kosovo, så for os alle var det en særlig kamp. Vi var under pres, fordi folk ventede på en sejr, og til sidst var vi bare så glade.

- Det var en sindssyg kamp, og vi blev så glade. Især for jeg, der scorede det sidste mål. Den følelse glemmer jeg aldrig. Når jeg taler om det nu, får jeg gåsehud. Det var et vanvittigt øjeblik. Det glemmer jeg aldrig, gentager han.