Halimi skrev historie med landsholdet: Folk festede, som om det var lørdag

Der skulle gå otte år, fra Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien, til landet blev optaget i FIFA og UEFA. Men selv den glædesdag i 2016 var langt fra alle mål indfriet for Europas yngste nation.

For Kosovo havde ingen stadioner, der kunne leve op til UEFA's krav, så når Besar Halimi og co. spillede VM-kvalifikationskampe på hjemmebane, skete det i nabolandet Albanien. Det gav i øvrigt lige præcis nul sejre.

Desto større var glæden, da landsholdet i mandags endelig fik rettet op på begge parametre. Nationalstadionet i hovedstaden, Prishtina, var endelig klar til gældende kampe, da Færøerne kom forbi, og for øjnene af fyldte lægter vandt hjemmeholdet 2-0.

- Man mærkede hele dagen, at det ville blive en særlig dag. Man kunne mærke i atmosfæren, at noget vigtigt var på vej. Måske ligesom pokalfinalen her. Fodbold er fodbold, men det var en speciel dag. Tilskuerne forventer meget af os, og de er virkelig glade, og vi er glade som hold for, at vi kan gøre vores familier, vores forældre, hele folket i Kosovo stolte, fortæller Brøndby IF's Besar Halimi. 

Han kom selv på banen med 22 minutter igen og var dermed med til at sikre holdet den første sejr i en betydende landskamp i historien. Det forvandlede den spændte atmosfære til en euforisk en af slagsen.

- Der var en stor fejring. Jeg var sammen med min familie, for jeg havde ikke set dem i lang tid, men nogle af gutterne og hele byen var ude. Det var en mandag, men de festede, som om det var en lørdag. De nød det virkelig, siger den lille tekniker.

Kosovo var en del af Jugoslavien, og da forbundet begyndte at falde fra hinanden i 90'erne, forsøgte den lille provins i syd også at løsrive sig. Det slog det serbiske flertal hårdt ned på, og krigshandlingerne ophørte først i 1999, efter NATO blandede sig.

Gåsehud
Det er end ikke 20 år siden, så krigen sidder stadig i dem, der husker den, og Besar Halimis liv er da også et eksempel på dens konsekvenser. Han er vokset op i Tyskland, fordi hans forældre flygtede. Netop på grund af krigen og kampen for uafhængighed, som Serbien eksempelvis endnu ikke anerkender, har fodboldlandsholdet stor symbolsk værdi for de lokale.

- For Kosovo var det i lang tid en meget trist periode for alle. For mine forældres generation, for mine bedsteforældres generation. Det var så svært for dem. Når der er krig og ikke særlig mange penge, prøver man at finde glæde ved andre ting, og fodbold gør dem meget glade, siger Besar Halimi.

- Det går bedre og bedre. Mange af os er vokset op i andre lande som Schweiz, Tyskland, Danmark og er kommet tilbage og gør folk stolte. Det er målet, vi har for vores forældre og vores familier. Når min far kommer til mine kampe i Tyskland og her i Danmark, er det, som det pejer, men når de kommer derned, er det for dem – og for mig – så specielt, for vi har aldrig prøvet det før.

For år tilbage spillede Brøndby-spilleren Halimi på de tyske U18- og U19-landshold, men det kan ikke sammenlignes med følelsen af at spille for sin families hjemland.

- I begyndelsen måtte vi kun spille venskabskampe, så jeg havde også muligheden for måske at skifte til Tyskland igen, men da jeg spillede den første venskabskamp for Kosovo - jeg får endda gåsehud nu - var jeg sikker på, at jeg ville spille for dem og altid give mit bedste for landet, siger han.

Besar Halimi og resten af Kosovos landshold er foruden Færøerne i Nations League-pulje med Aserbajdsjan og Malta.