18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

AGF - FC Midtjylland

Superliga-starten går fredag aften i Aarhus, hvor AGF tager imod de forsvarende danske mestre FC Midtjylland.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 18:00
Spillested: Ceres Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV2 Sport

Holdnyt:
AGF:
Det stak aldrig rigtig helt af for ‘’De Hvii’e’’ i sidste sæson, om end minimumsmålet om en plads i mesterskabsspillet blev indfriet endnu engang.

Der var dog et godt stykke op til bronzemedaljerne fra sæsonen forinden, udfordringer med at score i åbent spil, et hav af skader i sæsonens afsluttende fase, og så gik det hverken værre eller bedre end, at pokalfinalen mod Silkeborg, som alle sejl var sat ind på at vinde, endte i et bittert nederlag på 1-0.

Et trofæ havde selvfølgelig ændret alt. Men 23/24 endte altså med at blive en forglemmelig sæson i Aarhus, selvom de i sidste ende stak en kæp i hjulet på både FCK og Brøndbys mesterskabsdrømme.

Målene og forventningerne hos AGF må igen være, som minimum, at nå top-seks, og samtidig se om det ikke kan blive til enten sølvtøj i Superligaen eller et pokaltrofæ.

Siden sidst har Rösler sagt farvel til Peacock-Farrell i målet, ligesom Magnus Knudsen, Benjamin Hvidt og Knoester er fortid i klubben.

Ind er til gengæld kommet en nykåret dansk mester i Henrik Dalsgaard, en ny keeper i Leopold Wahlstedt samt flair og fart til offensiven i form af unge Richmond Gyamfi, som er købt fri i Hobro.

AGF’s testkampe har været af blandet karakter, og tæller blandt andet et 4-0 nederlag til netop FC Midtjylland og en 2-1 sejr over Premier League-nedrykkerne Luton.

Truppen mod FCM er uden Tobias Anker, Kevin Yakob, Mikkel Duelund og Peter Bjur.

FC Midtjylland:
‘’Ulvene’’ kommer fra en sæson, som til gengæld var alt andet en forglemmelig.

Den historisk tætte, store og vanvittige guldkamp endte nemlig med FC Midtjylland øverst på skamlen efter en højdramatisk sidste spillerunde.

Brøndby havde ellers matchbolden, men koksede i det hjemme mod AGF, og så var FC Midtjyllands ene point efter et vildt comeback mod Silkeborg, nok til at sende guldet til Heden for fjerde gang i klubbens historie.

Fantastisk bedrift, som også betyder, at meget skal gå galt, hvis FC Midtjylland ikke kommet i et europæisk grupespil. Spørgsmålet er bare, hvilket et det bliver.

Allerede i næste uge går det løs i Champions League-kvalifikationen, hvor der venter modstand fra enten FC Ballkani eller Santa Coloma.

Midtyderne har allerede været særdeles aktive på sommerens transfermarked med tilgange af Ousmane Diao, Pedro Bravo, Denil Castillo, Adam Buksa, Kristoffer Askildsen og Olie Ejeheri, og mon ikke, at Steinlein og co. når at lande et par spillere mere inden transfervinduet klapper i?

Ingason, Dalsgaard, Fraisl og Gigovic er til gengæld fortid i klubben.

FC Midtjylland leverede et par fine præstationer i testkampene blandt andet med en storsejr over AGF og en 4-2 sejr over Schalke 04.

Flere spillere, blandt andre Cho og nyindkøbte Buksa, var ikke del af træningslejren i Østrig, og det er tvivlsomt om, de er i spil til en startplads mod AGF.

Både Buksa, Denil Castillo, Ousmane Diao og Kristoffer Askildsen er en del af kamptruppen, som ikke tæller Cho og Marrony, der er ude med skader.

Karantæner:
AGF: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
AGF (3-5-2): Hansen - Dalsgaard, Tingager, Jensen-Abbew - Beijmo, Madsen, Poulsen, Anderson, Links - Mortensen, Bech

FC Midtjylland (4-4-2): Olafsson - Andersson, Diao, Bech, Paulinho - Sørensen, Castillo, Askildsen, Simsir - Franculino, Brynhildsen

Dom:
FC Midtjylland vandt tre gange ud af tre mulige mod AGF i foråret 2024, men sidste sæsons første indbyrdes opgør endte uafgjort, og det virker heller ikke som et utænkeligt resultat i denne omgang.

Der skal bankes rust af, midtjyderne har en del nye spillere, som skal skal spilles ind på holdet, og AGF kan på de gode dage spille op med alle hold i Superligaen. I særdeleshed hjemme på Ceres Park.

Aarhusianerne kører videre med samme stamme som i sidste sæson, og det kaster point af sig mod ‘’ulvene’’.

1-1.

Spilforslag:
Uafgjort til odds 3.35 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.