Bundesliga

Thomas Rasmussen tester sin skulder onsdag

Brøndbys venstrefløj kom galt afsted med sin skulder, da han sidste tirsdag spillede sommerkamp mod Skovlunde.

Thomas Rasmussen måtte udgå af sidste uges sommerkamp mod Skovlunde - Kim Vilforts gamle klub, der fyldte 50 år - med en skulderskade.

Brøndby-spilleren forlod banen og gik direkte i omklædningsrummet, hvorefter han tog på skadestuen, hvor undersøgelsen viste, at intet var brækket. Alligevel har fløjen ikke spillet med i den sidste uges tid.

- Jeg fik en forstrækning eller en forstuvning i skulderen. Den plager mig, når jeg laver forskellige ting, og det gør for eksempel ondt, hvis jeg går ind i nærkampe, siger Thomas Rasmussen til forza.dk.

Derfor har han heller ikke deltaget i hverken Viasat Cup eller tirsdagens opvisningskamp mod landsholdet.

- Jeg skal prøve at teste det onsdag til træning, og så må vi se, hvordan det går, siger Thomas Rasmussen.