Morten Frendrup debuterede i september for det danske A-landshold mod Serbien, og den tidligere Brøndby-spiller var også udtaget til den kommende samling, der begynder i næste uge med henblik på Nations League-kampene mod Spanien og Schweiz.
Desværre har Genoa-spilleren pådraget sig en skade, som tvinger ham til at melde afbud til de kommende landskampe, meddeler DBU torsdag eftermiddag.
I stedet for Morten Frendrup har landstræner Lars Knudsen udtaget Red Bull Salzburg-profilen Mads Bidstrup, der kan få debut på landsholdet, hvis han får spilletid i én af de forestående kampe.
Mads Bidstrup, der er noteret for en lang række ungdomslandskampe for Danmark, spillede tirsdag en time, da Red Bull Salzburg tabte 0-4 til Stade Brest i Champions League.
Det danske landshold afholder hele den kommende landsholdssamling i Spanien.