Forsvar for en syndebuk

Tipsbladets seneste forside har et billede af Dennis Rommedahl og prædikatet ”Syndebukken” printet med versaler hen over sig. Og at man her har valgt en mere empatisk tilgang til problematikken Dennis Rommedahls sikre landsholdsplads viser jo i virkeligheden blot at temaet er blevet løftet til et højere niveau. Det klarede Rommedahl selv med en langt fra perfekt indsats i den seneste kamp mod Albanien – og han satte prikken over i’et med det forfærdelige frisparkskiks han præsterede i overtiden på holdets sidste chance for at redde en billig sejr hjem til Danmark.

Det er logisk at dette er den negative vinkel de danske fodboldjournalister lettest tager til sig. Vi har trods alt stadig et halvt ben i VM-slutrunden og derfor kan man dårligt tage spillet op til revision lige nu. Men egentlig burde det nok være her fokus skulle lægges. For Rommedahl underspillede i virkeligheden sin egen præstation da han efter kampen nøjedes med at konstatere at han ”ikke var dårligere end resten af holdet”. I mine øjne var han det mest markante islæt blot fordi han turde forsøge at gøre en forskel.

De gange Danmark var farlige – hvis man ser bort fra det danske føringsmål som faldt på en lang aflevering fra bageste kæde - var det i hvert fald Rommedahl, som var i centrum. Chancerne stod han selv for at skabe med gode dybdeløb og det er værd at bemærke. De få oplagte chancer Danmark tilspillede sig i Albanien havde Rommedahls signatur. Det bør aftvinge respekt snarer end hån. Og at han tog ansvaret for frisparket vidner om en spiller, der netop tør tage ansvaret – som turde forsøge i en kamp hvor alt for mange virkede uinspirerede. Vel at mærke i en kamp, hvor en sejr kunne have lukket gruppen.

Pasningsspiller i verdensklasse
Rommedahls perfekte tværpasning til Jon Dahl i starten af kampen skulle have givet et mål – og nu er vi fremme ved mit primære argument for at Rommedahl fortjener oprejsning. For i en statistik over hele EM-kvalen topper han listen over de mest effektive pasningsspillere på det danske hold. Hele 82% af afleveringerne rammer en medspiller – og det rækker endda til en imponerende 6. plads blandt samtlige angrebsspillere i kvalen. Det er ikke bare godt – det er høj klasse.

Lægger man dertil at Rommedahl med 3 assists også er Danmarks suverænt bedste i oplæggerrollen kommer man ikke længere uden om at han bare er en vigtig brik i Olsens taktiske overvejelser. Bevares – nogle gange ryger indlægget udover baglinjen – men igen, det er fordi manden tør gå efter det perfekte og det skal man snarere have ros end kritik for, når statistikken viser, at det lykkes mere end 4 ud af 5 gange.
Af andre pointer må fremdrages Dennis Rommedahls hurtighed og den timing i løbene han udnytter den med – og så det som allerflest glemmer – at han er fremragende i både genpres og det strukturerede defensive arbejde. Det har været værdsat i flere europæiske storklubber og det er altså rigeligt til at være en bærende kraft på det danske landshold.

Rommedahl er med både sin spillestil og sit væsen et let offer, men det kunne være spændende hvis nogle turde kigge lidt mere på nuancerne i hans præstationer… Så giv nu lidt respekt til manden og lad os håbe det høje niveau holder i morgen og onsdag med – hvis ikke vil jeg glæde mig til at tage lidt af tæskene til Dennis Rommedahl i de bagkloge kommentarer som dette indlæg ganske givet vil få.