18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle Boldklub - Lyngby Boldklub

Superliga-søndagen byder på et vaskeægte bundbrag, når rækkens bundprop Vejle kæmper for sæsonens første sejr mod Lyngby.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Vejle Stadion
Dommer: Lasse Graagaard
På TV: TV3 Sport

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Der er massivt pres på Vejle Boldklub inden bundbraget hjemme mod Lyngby.

Værterne har blot skrabet ét sølle point sammen i sæsonens første 12 runder og har allerede otte point op til Lyngby på 11.pladsen og hele 10 point op til overlevelse.

Hvis håbet om overlevelse skal have ben at gå på kræver det således en sejr i søndagens kamp mod Lyngby, og som minimum må opgøret for alt i verden ikke ende med et nederlag.

Heldigvis for Vejle har pilen peget marginalt opad siden ansættelsen af Mihai Teja, som i sine tre første kampe har budt førerholdet FCK fornemt op til dans af to omgange, og skaffet sæsonens første point i seneste hjemmekamp mod AaB.

De tre kommende kampe bliver voldsomt vigtige for Vejles overlevelseschancer med modstand fra Lyngby, AaB og Sønderjyske, så det er nu skuden skal vendes i Nørreskoven.

Lyngby Boldklub:
Lyngbys sæson har for guds skyld heller ikke været noget at råbe hurra for med en enkelt sejr over netop Vejle tilbage i august som den eneste at fremvise efter 12 kampe.

Offensivt ser gæsterne tamme ud med kun otte scoringer indtil videre. Færrest af alle hold i Superligaen.

Men til gengæld virker Morten Karlsen til at have fået stablet en standhaftig defensiv på benene, som de fleste hold har problemer med at trænge igennem.

Stort set alle Lyngbys hidtidige kampe i sæsonen har været tætte og målfattige, og på det seneste er det også begyndt at kaste resultater af sig med fire uafgjorte i rap mod ellers habile modstandere i AGF, Silkeborg, Randers og Viborg.

Spørgsmålet er om Lyngby kan krydse sig hele vejen til overlevelse, eller om de i en kamp som denne er nødt til at satse lidt mere frem i banen?

Tobias Storm og Jonas Krumrey er ude resten af efteråret på grund af skader. Enock Otoo, Rezan Corlu, Brian Hamalainen og David Jensen er heller ikke en del af truppen.

Adam Vendelbo er dog tilbage igen.

Karantæner:
Vejle Boldklub: Ingen
Lyngby Boldklub: Ingen

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (4-3-2-1): Vekic - Hujber, Jensen, Provstgaard, Elvius - Hetemi, Barry - Emmanouilidis, Kirkegaard, Juwara - N’Gbakoto

Lyngby Boldklub (3-4-3): Storch - Rolland, Jensen, Lissens - Kumado, Sandgrav, Winther, Klassen - Magnusson, Opoku, Amon

Dom:
Det er et nervepirrende bundbrag vi har på menuen søndag eftermiddag i Vejle, og det kan snildt gå hen at blive taktisk, nervøst og tæt til en start.

Hjemmeholdet bør som udgangspunkt dog ikke stille sig tilfredse med andet end sejr, mens Lyngby ligeledes skal sørge for at holde snor i Sønderjyske, så mon ikke, at det stikker af til allersidst?

2-1 til Vejle.

Spilforslag:
Over 1.5 mål i anden halvleg til odds 2.12 ved Betano. Husk, at odds kan ændre sig løbende.