Stor FCK-aften: Genialt at takke nej til 40 mio.

FC København overkom et massivt tryk fra tribunerne i Sevilla, hvor Betis ellers kom foran, men på et straffesparksmål fra Kevin Diks lykkedes det at få en vigtigt point i Conference League.



(Tipsbladet på Estadio Benito Villamarín)

FC København tabte første kamp i Conference League-gruppespillet, da de hjemme i Parken led et nederlag på 1-2 til polske Jagiellonia Białystok.

Derfor var københavnerne presset til at få noget med hjem fra Sevilla, da Betis tog imod i anden runde af gruppespillet i Conference League, og det lykkedes med 1-1, til trods for at holdet kom bagud og var presset. Men et straffespark fra Kevin Diks sikrede danskerne et point. 

Her er karaktererne til FC Københavns hold:

Nathan Trott – 4

I første øjeblik så han ud til at være medskyldig i den forstand, at et langskudsmål aldrig er okay at lukke ind som målmand, men når man ser på gengivelsen, slår afslutningen fra Abdessamad Ezzalzouli et stort knæk, og det er bare et godt spark, må man erkende. Men derfor er det ikke umuligt at hive en redning. Diskede op med flere fantastiske redninger i anden halvleg. 

Rodrigo Huescas – 2

Et scoop. Hvordan fik FC København ham? Genial afløser for Elias Jelert.  Der var ikke grænser for, hvor godt et køb, løverne havde lavet, da københavnerne i sommer indløste en frikøbsklausul og købte mexicaneren hjem for 15 millioner kroner. Og det begyndte forrygende, men så fik han en skade i august, og siden har Jacob Neestrup ikke set højrebackens vej.

Med god grund. For Huescas har et massivt formdyk, og han både spillede modstanderne fri og havde uforståelige boldtab.  

Gabriel Pereira – 4

Det var usikkert i første halvleg. Ikke sådan grænsende til det utilgivelige, men stadig på et niveau, hvor man kan forvente mere af den dyre forsvarsspiller. I anden halvleg trådte han i karakter med glidende tacklinger, der var perfekte, og han var en stor grund til, at der blev lukket godt af. 

Pantelis Hatzidiakos – 2

Puha, det var en streg i regningen for en spiller, som ellers har imponeret. Det var en ufattelig beslutning ikke at cleare bolden bedre, og på det her niveau ved man bare, at modstanderne straffer dig. Helt klart dårligste kamp i FCK-trøjen for den græske styrmand. 

Kevin Diks – 5

Bedste mand i den bagerste kæde og bedste mand på holdet. Selvfølgelig sad alt ikke i skabet på en – selv for Kevin Diks – ikke yndlingsposition, men pasningerne var for det mest sikre, og forsvarsspillet påpasseligt. Ofte med en vigtig sidste tå. Han sikrede selvfølgelig også selv straffesparket, som han er utroligt sikker til at eksekvere. Det var genialt at takke nej til 40 millioner kroner ved at sælge ham i sommer. 

Mohamed Elyounoussi – 5

Bundniveauet er tårnhøjt, og man spørger sig selv, hvordan så dygtig en spiller som ham render rundt i en Superliga-klub. Tog ofte sagen i egen hånd og brød kort efter Betis' føringsmål igennem med et indlæg, der var tæt på at skabe et selvmål, men uheldet var i vejen. Her er en spiller, som uden problemer kunne begå sig i La Liga.  

Lukas Lerager – 4 (ud: 71.)

Gav alt, hvad han havde i sig, og han prøvede også at dirigere og guide sine medspillere, så godt som han nu kunne, men det var op ad bakke. Hans erobringer var enormt vigtige. 

William Clem – 2 (ud: 61.)

Det var en hård kamp for den unge midtbanespiller. Stærkt presset var det nogle gange ren panik-clearinger lige ud til modstanderne, og så var der også en manglende fart, der virkelig kom til udtryk i første halvleg, da han over en lang distance blev sat til trods for, at hans eget løb var uden bold. Men Clem gemte sig ikke og prøvede at involvere sig.  

Robert – 4 (ud: 61.)

Formkurven går kun én vej i øjeblikket, og det er opad. Den unge brasilianer lavede lækkerier og var især i første halvleg en evig kilde til uro hos modstanderne. Lidt overraskende blev han taget tidligt ud. Var det batterierne eller fokus på weekendens kamp mod Brøndby, der var i tankerne?

Magnus Mattsson – 2 (ud: 61.)

En svigermors drøm blev han kaldt af Jacob Neestrup på onsdagens pressemøde, og måske var han også lidt for pæn på banen. Der blev i hvert fald ikke noget at være bange for hos hjemmeholdet, og når Magnus Mattsson havde frispark, var det det samme som en aflevering til Betis-spillerne.  

Victor Claesson – 4 (ud: 71.)

Det blev bare ikke rigtig farligt med svenskeren i front. Han havde flere gode pasninger til holdkammeraterne, men han var også med for at gøre livet surt for modstandernes forsvarsspillere, men der er næppe nogen af dem, som kan huske ham efter kampen. 


Indskiftere:

Jordan Larsson – 4 (ind: 61.)

Gik fra start ind og fik en afslutning på mål. Og det vækkede ligesom noget i københavnerne. Jordan Larsson fik også mere blod på tanden og begyndte at tage udfordringen op på egen hånd, og pludselig var FC København med igen og fik scoret kort efter. Flot indskiftning.  

Thomas Delaney – 4 (ind: 61.) 

Hvis der ikke havde været et vigtigt derby på søndag, er det helt sikkert, at Thomas Delaney var startet inde, det er klart. Og han viste også hvorfor. Kom ind og blev en kæmpe belastning for Betis, også mentalt. Stor årsag til comebacket. 

Elias Achouri – 3 (ind: 61.)

Alle ved, at han kan noget magisk, men det mangler vi helt at se i øjeblikket. Det var fint uden at ramme loftet. 

Andreas Cornelius – UB (ind: 71.)

Victor Froholdt – UB (ind: 71.)

Træner:

Jacob Neestrup – 5

Vil nok prise sig lykkelig for, at hans mandskab kun var bagud med en enkelt ved pausen, men man må sige, at han foretog de helt rigtige indskiftninger, da det spidsede til. FC Københavns spillere lod sig ikke slå ud af et voldsomt tryk fra tribunerne, og det skal Neestrup havde kredit for. Han bevarede også selv fatningen i heksekedlen. Det her var et stort point i den sværeste kamp, holdet kommer ud i i dette gruppespil. 

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:

6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Thomas Frank hylder ustoppelig duo



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land



Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub



– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø