Indtil slutningen af sommeren 2019 havde Rasmus Thellufsen spillet hele sin seniorkarriere og flere af sine ungdomsår i AaB. Men den 29. august skiftede han for første gang væk, da AaB lejede ham ud til Hansa Rostock, og der kan han ende med at blive.
Lejeaftalen udløber ganske vist til sommer, men Thellufsens kontrakt med AaB udløber et halvt år senere. Så det ligger i kortene, at han efter sæsonen skal træffe en vigtig beslutning om sin fremtid.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Her kan Hansa Rostock komme i spil, eftersom klubben sikrede sig en købsoption på ham, da den lejede ham i sommer.
- Det bliver det næste halve år, der kommer til at afgøre tingene. Hvis jeg kommer til at spille en masse, så tror jeg da, at begge parter vil være interesseret i at fortsætte samarbejdet. Så det er stadig for tidligt at sige noget om fremtiden, siger Rasmus Thellufsen til Nordjyske.
Læs også:Salgsemne i AaB: Der kan naturligvis ske ting
Den 23-årige nordjyde skiftede væk fra AaB for at få mere spilletid, end han havde udsigt til, men han har ikke væltet sig i kampminutter i 3. Liga. Thellufsen startede inde i én kamp i efteråret og fik desuden otte som indskifter.
Til gengæld rundede han det første halvår i Tyskland af med at score to gange i 5-1-sejren over Viktoria Köln.
Hansa Rostock ligger på 11. pladsen i den 20 hold store 3. Liga. Der er fem point op til oprykningsplayoff.
Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen
Læs også:Klubmand overvejer AaB-exit: Det er selvfølgelig med i mine overvejelser
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2019