Tipsbladets dom: Alt for sløset og energiforladt
Foto: Getty Images
Superliga

Tipsbladets dom: Alt for sløset og energiforladt

Lyngby vandt 1-0 over Randers i en kamp, som nok hurtigt vil blive glemt.

Lyngby Boldklub - Randers FC 1-0 (0-0)
1-0 Frederik Gytkjær (87.)

Kampens bedste:

Lyngby Boldklub:
Det er virkelig en kamp, hvor begge hold lignede nogle, der havde haft så meget fokus på det defensive og måske første fase af det offensive, at de helt havde glemt, hvad de skulle gøre, når de kom over midterlinjen.

Men det defensive havde de dog ret godt styr på, og da det endelig lykkedes for Randers at komme igennem til en stor chance, så var Mads Kikkenborg der. Det var dog kun én gang, at det rigtig var nødvendigt, men her diskede han op med en kæmpe redning på et hovedstød fra Marvin Egho. Det var en kongeredning.

Sådan en situation var i særdeleshed medvirkende til, at det blev til alle tre point for Lyngby med Gytkjærs styring sent i kampen til 1-0 oveni.

Randers FC:
Det var ligesom med Lyngby i defensiven, at der var mest af råbe hurra for, og hvis man er vild med forsvarsspil, så må det være en kamp lige for vedkommende.

Det var da også en forsvarer for Randers, som gjorde sig mest bemærket i form af nyerhvervelsen Wessel Dammers, der gang på gang kom i vejen for de forsøg på angreb, som Lyngby lavede. Dog kunne der ikke lukkes helt af hele kampen igennem.

Kampens værste:
Med tanke på, at det var en kamp, hvor der i store dele af opgøret var manglende evner i særligt det offensive, så er det selvsagt svært at komme uden om nogle af de offensivspillere, som kunne have bidraget med mere.

Her kunne man sagtens have kigget på Randers, som bestemt havde deres vanskeligheder, men hos Lyngby var der også problemer med at få skabt noget, og de slipper jo afsted med en sejr, men en spiller som Tochi Chukwuani skulle også have kommet med mere. Det var en dag, som var alt for sløset og energi-forladt af ham.

Han fik desuden annulleret et mål efter at have haft hånd på, hvor han slog korsets tegn bagefter. Men det hjalp ham ikke dér.

Kampens detalje:
VAR var igen i fokus med to scoringer, som skulle igennem eftersyn. Den ene var førnævnte Tochi-scoring - og så var der Gytkjærs, som var lige på kanten af offside, men her mente VAR-rummet givetvis, at der ikke var nok dokumentation til at annullere målet - og den var tæt.