AGF's opgør mod Randers FC søndag eftermiddag måtte udsættes på grund af dårlige baneforhold på Ceres Park, og dermed blev Superliga-premieren altså udskudt for AGF-spillerne.
For midtbanespilleren Zach Duncan bliver den udskudt endnu længere.
Australieren skulle have afsonet karantæne mod Randers FC, og da det af gode grunde ikke var muligt, skal han i stedet afsone den i AGF's opgør mod AC Horsens på mandag. Det vil sige, at Zach Duncan tidligst kan forårsdebutere mod Hobro IK den 28. februar.
På en måde ville det give mening, at Zach Duncan tog sin karantæne med til 12. marts, hvor den udsatte kamp mod Randers FC er blevet fastsagt til, så han står over mod den modstander, han rent faktisk skulle have afsonet karantæne mod, men DBU's officielle statistikere fra danskfodbold.com oplyser, at AGF-spilleren skal afsone i den første efterfølgende kamp efter tildelding af karantænen - og det vil altså sige mod AC Horsens.
19-årige Zach Duncan har været på banen i 14 Superliga-kampe for AGF i indeværende sæson - de otte som starter.
Zach Duncan skal afsone karantænen i den første efterfølgende kamp efter tildeling af karantæne, så det vil sige på mandag mod AC Horsens
— danskfodbold.com (@danskfodboldcom) February 20, 2020
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 21. runde
Læs også:Bo Henriksen efter afklapsning: Jeg er ikke bange eller bekymret
Læs også:Østjysk lokalopgør spilles 12. marts
Læs også:Islændinge lejer angriber i FC Midtjylland
Læs også:Randers-profil: Man går i stå, hvis man føler sig for sikker