Issam Jebali nyder samspillet med Mart Lieder i angrebet for OB, men erkender, at de har brug for lidt mere tid til at vende sig til samarbejdet. Det fortæller Jebali til Sport Fyn.
I efteråret spillede Issam Jebali oftest sammen med Bashkim Kadrii og Sander Svendsen i angrebet for den fynske Superliga-klub, men nu er førstnævnte væk, mens hollænderen Mart Lieder er blevet hentet ind fra SønderjyskE.
Læs også:Brøndby-angriber imponerer Niels Frederiksen: Dejligt, at han får scoret igen
Og den hollandske angriber er en anden type, end OB havde i efteråret, hvorfor der stadig skal arbejdes lidt på samarbejdet.
- Mart er mere end target-spiller, og jeg sørger for at linke op til ham og ligge lidt bag ham, så vi ikke ender på linje med hinanden. Nogle gange kan jeg godt ende i front, men vi prøver at få ham forrest, fordi han er hurtig og hård i kroppen. Men selvfølgelig har vi brug for mere tid til helt at få kemien på plads, fortæller Issam Jebali til Sport Fyn.
Læs også:Drømmen om udlandet: AaB sender midtbanespiller til Rusland
Da OB mødte Rubin Kazan i en testkamp, viste angrebsduoen ellers lovende takter. Mart Lieder leverede således oplægget til kampens eneste mål, som blev sat ind af Issam Jebali.
I efteråret scorede Mart Lieder seks mål for SønderjyskE i Superligaen, mens Issam Jebali scorede en enkelt gang for OB.
Læs også:FCK tabte testkamp til svenskere efter straffe
Læs også:Ny Zanka-træner bekræfter mulig debut: Han er klar til at spille
Læs også:OB besejrede detroniseret storklub