Klubberne i Superligaen og første division holder torsdag et telefon-hastemøde for at blive opdateret på udviklingen, efter coronavirussen fortsætter med at brede sig.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen har mødet været arrangeret inden Statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde onsdag aften om at lukke det offentlige Danmark ned.
Læs også:Ny kontrakt til AC Horsens-assistent
I forhold til de seneste udmeldinger fra statsministeren fortæller turneringschef i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen, at, der ikke er nogle konklusioner inden mødet.
- Det har vi ikke af to årsager. For det første er der i forvejen ikke tilskuere til kampene. For det andet har vi i forvejen arrangeret et møde med klubberne i de to bedste rækker torsdag, hvor coronavirus skal drøfes. Det er det, vi kan sige på nuværende tidspunkt, fortæller han til Ekstra Bladet.
Divisionsforeningen fulgte Mette Frederiksens anbefaling om ikke at samles i mængder på mere end 1000 mennesker ved at lukke af for tilskuere.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 24. spillerunde
Den seneste udmelding om at lukke af for arrangementer ved over 100 deltagere betyder reelt, at det bliver svært at afvikle kampe med spillere, trænere, andet personale og tv-folk.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:AGF uden Juelsgård og Duncan i mandagskamp