Glad FCM-back har fremtiden sikret: Skal nok vinde pladsen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Glad FCM-back har fremtiden sikret: Skal nok vinde pladsen

Mads Døhr Thychosen er glad for kontraktforlængelsen med FC Midtjylland, og han ser gode chancer for at spille fast i foråret.

FC Midtjylland har fastslået, at afløseren for Rasmus Nissen, der tidligere på ugen blev solgt til Ajax, skal findes internt, og midtjyderne ser ud til at holde ord. Det ligner Mads Døhr Thychosen, der skal løbe op og ned af FC Midtjyllands højre side i foråret.

I efteråret var 20-årige Thychosen udlejet til AC Horsens, hvor han gjorde en god figur, og det var ventet, at lejeaftalen ville blive forlænget til og med foråret, men det blev den ikke. I stedet er backens kontrakt med FC Midtjylland torsdag blevet forlænget frem til 2023.

Dermed er det nu kun FC Midtjylland, der gælder for talentet.

- Jeg er utrolig glad for at have skrevet under på en ny fem-årig aftale. Det viser, at klubben tror på mig, og jeg vil rigtig gerne være her, så nu glæder jeg mig til at give den gas i foråret. Jeg synes, vi går et rigtig spændende forår i møde, siger Mads Døhr Thychosen til tipsbladet.dk.

Han har udset sig en fast plads i FC Midtjylland efter klubbens salg af Rasmus Nissen.

- Jeg er godt klar over, at jeg skal kæmpe med Alexander Munksgaard om pladsen, og den er jeg fuldt opsat på, at jeg nok skal vinde, og jeg er sikker på, at jeg nok skal spille, når vi møder AC Horsens i den første kamp. Nu gælder det om at give den gas og vise mig frem på træningslejren, siger Thychosen, der ser positivt på fremtiden:

- Det er rart at have fået det hele på plads. Jeg har hele tiden vidst, at jeg i hvert fald fra sommer skulle tilbage til FC Midtjylland, men det blev så et halvt år før på grund af salget af Nissen. Det er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig til at være en del af et spændende forår. Nu er der ro på, og jeg kan koncentrere mig fuldt ud om det, der virkelig gælder. 

Mads Døhr Thychosen spillede 17 Superliga-kampe for AC Horsens i efteråret. Han har spillet fem af slagsen for FC Midtjylland. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.