FC Midtjylland indkalder til pressemøde
Foto: Getty Images
Superliga

FC Midtjylland indkalder til pressemøde

FC Midtjylland indkalder til pressemøde tirsdag og vil præsentere "spændende nyheder relateret til klubbens fremtid".

FC Midtjylland indkalder til pressemøde tirsdag klokken 16.00, og her vil Superliga-klubben præsentere "spændende nyheder relateret til klubbens fremtid". 

Det meddeler FC Midtjylland mandag eftermiddag.

Midtjyderne uddyber ikke nærmere, hvad der konkret vil blive præsenteret på pressemødet - kun at Claus Stenlein, administrerende direktør, Jacob Jørgensen, kommerciel direktør, og Preben Rokkjær, marketing- og supportdirektør, vil være til stede og stå til rådighed for spørgsmål. 

Dermed kan gættelegene gå i gang, men hvis man forventer en markant spillertilgang i FC Midtjylland, bliver man formentlig slemt skuffet. Den manglende deltagelse af sportschef Svend Graversen på pressemødet indikerer, at det ikke handler om noget transferrelateret.

Et bud kan være, at FC Midtjylland vil løfte sløret for, hvad planen er med samarbejdsklubben CD Mafra i Portugal.