Efter sejr over FCK: AGF-træner fremhæver stortalents vanvittige niveau
Foto: Rene Schutze / Getty Images
Superliga

Efter sejr over FCK: AGF-træner fremhæver stortalents vanvittige niveau

David Nielsen var en glad cheftræner efter, at AGF i går vandt 1-0 over FCK. Efterfølgende roste han sit mandskab, hvor især Benjamin Hvidt blev fremhævet for sin præstation.

På et langskud i overtiden sikrede Mustafa Amini AGF sejren over FC København i finalen ved Atlantic Cup.

Resultatet skabte glæde hos David Nielsen, der erklærede sig tilfreds med indsatsen taget i betragtning af, at det var en træningsturnering. 19-årige Benjamin Hvidt gjorde det særligt godt, fortæller David Nielsen til Aarhus Stiftstidende.

- Han spiller en fantastisk kamp på et vanvittigt højt niveau. Det var godt at se. Han har arbejdet hårdt, og virker til endelig også at være helt fri oppe i hovedet. Der er ikke rigtig nogen blokeringer, og det gør så også, at medspillerne stoler fuldt ud på ham. Det betyder meget for så ung en spiller, siger David Nielsen til Aarhus Stiftstidende.

Benjamin Hvidt har indtil nu deltaget i to Superliga-kampe for AGF i denne sæson. Han måler 1.84 og gør sig mest på den centrale midtbane.

AGF møder Randers på hjemmebane i klubbernes første Superligakamp efter vinterpausen. Kampen spilles 16. februar klokken 16.

Læs også:AGF-boss om transfervindue: Vi har ikke behov for nye spillere

Læs også:AGF-træner: Vi skal arbejde med Silkeborg-kampen som skrækeksempel

Læs også:AGF tror på de unge: Ikke planen at gøre noget på målmandsfronten

Læs også:David Nielsen: Aarhus er udfordret på attitude i forhold til københavnere

Læs også:AGF-anfører: Vi har ikke opnået noget endnu