Julen nærmer sig med hastige skridt, og samtidig er et årti ved at gå på hæld.
Det har tipsbladet.dk valgt at markere i form af et historisk tilbageblik på de seneste 10 år og de klubber, der har været i Superligaen - fortalt med udgangspunkt i en spiller, der har sat et stort aftryk i perioden. Det behøver ikke være den bedste spiller, det største salgsobjekt eller driblekongen. Det kan også være en spiller, der forandrede historiens gang eller klubbens kultur.
Til at hjælpe har vi allieret os med en person, som har et indgående kendskab til klubben.
18. december byder på et blik på AC Horsens i samarbejde med klubbens mangeårige spiller Thomas Kortegaard.
Thomas Kortegaard har peget på Søren Jochumsen.
Det var et nemt valg for Thomas Kortegaard at pege på en spiller, for han kunne ikke, som han selv siger det, komme uden om Søren Jochumsen. Johumsen er - som Kortegaard selv - en institution i AC Horsens, og så er de i øvrigt også rigtigt gode venner.
- Søren var målmand og etableret spiller i klubben, da jeg kom til helt tilbage i 2007, og jeg kom fra et sted, der måske var lidt mere elitært præget fodboldklub i Aalborg på den tid i forhold til, hvad Horsens var.
- Og der var Søren bare frontmand for en gruppe spillere, der tog hånd om os nye og tog os ind på de præmisser, der nu var i klubben på det tidspunkt, og det var bare en øjenåbner for mig om, hvad jeg synes, fodbold har givet mig i alle de år, jeg har spillet i Horsens. Fællesskab og at være en del af noget, og det har han altid været garant for, siger Thomas Kortegaard.
Målmand Søren Jochumsen spillede sin sidste Superliga-kamp tilbage i 2011 mod Lyngby, og i otte år har han stået noteret for 181 Superliga-kampe. Derfor var det med stor glæde, at Thomas Kortegaard, der indstillede sin karriere i dette efterår, nåede Superliga-kamp nummer 182 i august. Han står noteret for én Superliga-kamp mere end sin gamle holdkammerat, og sådan noget tæller, når man gerne vil have overhånden på sine gamle venner.
Netop gammel er i øvrigt det rette ord at sætte på Søren Jochumsen, for i fodboldmæssig sammenhæng er han gammel. 43 år. Alligevel meldte han sig under fanerne, da Bo Henriksen i et par kampe i dette efterår skulle bruge en reservemålmand, og så var Kortegaards rekord ellers i fare. Men Kortegaard holdt fast med det yderste af neglene, og derfor har han ingen problemer med at fortælle en masse røverhistorier om sin ven.
- "Søffe" trænede med i halvanden uge op til, at han skulle på bænken, og han har holdt et fint niveau, siden han stoppede, for han har spillet i Jyllandsserien. Han kan stadigvæk, den gamle, og jeg må sige, at det gjorde mig lidt nervøs. Han har jo i mange år efterhånden - siden han stoppede - gået og pralet med, at han har klubrekorden for flest kampe. Der har jeg sagt til ham "det er fint nok. Tillykke med det, Søren. Du har spillet en forfærdelig masse 2. Divisionskampe. Det tæller ikke en skid."
- Det er Superliga-kampe, der tæller, og der har jeg haft én mere end ham. Så nu hvor han trak i fodboldstøvler og handsker på Superliga-niveau igen, blev jeg sgu nervøs, så jeg tog med til en af kampene i Esbjerg, hvor han var på bænken, og der vil jeg da godt erkende, at jeg havde støvlerne pakket i tasken, for skulle han ind, havde jeg også meldt mig, så jeg kunne beholde den her rekord. Og det har vi joket lidt med efterfølgende.
Selv om han hellere end gerne fortæller vittigheder om sin aldrende ven, har Thomas Kortegaard stor, stor respekt for Søren Jochumsen.
- Søren kom med fuldstændig samme engagement og gejst denne gang, som jeg husker ham som holdkammerat. Det var en, som jeg gik meget med, da han spillede, og som jeg altid hilser pænt på og får en snak med, når han kommer i klubben, og han er der af og til stadigvæk i forbindelse med sit job som noget idrætskonsulent i Horsens Kommune. Så får vi lige en kop kaffe og en joke og mindes tidligere tider.
- Det er en gut, der har betydet meget for mange i klubben, og vi har været til jubilæumsfest inden for den sidste halvanden måned, hvor han blev optaget som første medlem i Horsens' Hall of Fame, og det er fuldt fortjent. Var der nogen, der skulle det, var det ham. Han fik debut i 1994, og halvdelen af vores førsteholdstrup i dag var jo ikke engang født i '94, så det vidner lidt om, at han er en klubmand, der bare melder sig under fanerne, som man også så her senest. Det er en god fyr, lyder det.
Thomas Kortegaard kan dog afsløre, at Søren Johumsen havde visse kvaler ved at skulle i bad med de unge, fitte ACH-spillere.
- Søren er en hyggefætter. Han kan rigtig godt lide fællesskabet og de hyggelige tider, som måske var mere udpræget tidligere, end de har været de senere tider her i Horsens. Vandt vi en søndagskamp i gamle dage, blev Crazy Daisy åbnet, og så tog vi 15-20 mand derned. Sådan var det. Og så sang Søren for i mikrofonen, og (Niels) Lodberg tegnede briller og overskæg på os alle sammen med sprit, og så hyggede vi os med det.
- Så han er en god fyr, og han kan også lide kage. Det må du gerne skrive. Han er ikke blevet mindre, vil jeg sige. Det mobber jeg ham lidt med. Men han kan godt stå på mål. Hans største bekymring ved, at han skulle være med Superligaen nu her var jo ikke, om han kunne være med rent spillemæssigt, det var en bekymring om at stå inde under bruseren og kigge på hinanden.
- Der kunne der være lidt bekymrede miner, når han stod der med sin Jyllandsseriekrop på 43 år, og så stod Rune Frantsen ved siden af hugget i granit. Det grinte vi lidt af. Men det tog han meget godt, og Søren er en god fyr, som indordner sig. Jeg tror faktisk også, at nogle af de unge gutter var lidt imponeret af, at en målmand på 43 år kunne holde det niveau, siger Kortegaard.
For niveau til Horsens, det har den gamle mand stadig.
- Man skal ikke tage fejl af de træninger, han var med i, han ville vinde, og han gik op i det. Og han havde ikke meldt sig til det her, hvis han ikke var fuldstændig sikker på, at hvis han kom ind for at spille, havde han sit på det rene. Og det ville han have. Han er så rutineret en målmand, at han læser mange af skuddene, så man er nødt til at spille langt ud til stængerne. At det så måske lige er 30-40 centimeter længere inde mod midten i forhold til de gamle dage, så skal den stadig derud for at passere ham.
- Men han holdt stadig niveau, og han gik forrest til træning. Det unge gutter kunne jo se, at sådan en gammel hat som ham tog tingene seriøst og gik forrest.
Søren Jochumsens aftryk på AC Horsens er meget klart. Han var med til at etablere klubben i Superligaen, inden han gav stafetten videre til Frederik Rønnow, der fra starten af 2012 var førstemålmand i AC Horsens.
Selv om respekten er stor for keeperen, er fodbold også sådan en størrelse, at bolden ruller videre, og man hurtigt kan glemme, hvorfra den egentlig kom.
- Det er jo en branche, hvor tingene går stærkt. Du skal ikke mange halvsæsoner hen, før du er glemt i fodboldmiljøet, og sådan er det bare. Det er også okay. Sådan skal det også være, så kommer der nogle andre, der tager fokus. Men du skal ikke meget bag kulisserne - og der tænker jeg mest på spillerne - før man får respekt for ham, og det vidner det også om, at når han efter så mange år, hvor han har været stoppet, bliver til første medlem af Hall of Fame.
Thomas Kortegaard er ikke meget for at fortælle flere sjove historie om Søren Jochumsen, og det er der en årsag til. Det kan nemlig hurtigt stikke af.
- Jeg tror, det var de meste sobre historier om ham. Der kan komme rigtigt meget gris, der ikke tåler dagens lys. Du kan lægge baggrundsmusik med "Se Venedig og Dø". Det er Sørens sang. Jeg har ikke hørt den sang fra andre end Søren, og han er vild med den.