DBU om pokal-ballade: Ikke holdbart
Superliga

DBU om pokal-ballade: Ikke holdbart

DBU vil i fremtiden sørge for, at Fodboldens Disciplinærinstans i fremtiden også kan sanktionere klubber for blandt andet for tilskuernes opførsel i DBU Pokalfinalen

Der var både masser af tilskueruroligheder og brug af pyroteknik, da FC København og Brøndby IF mødtes i DBU Pokalfinalen. 

Men i modsætning til almindelige ligakampe, kan den uafhængige Fodboldens Disciplinærinstans ikke sanktionere klubberne, da der ikke er klare regler omkring ansvaret for egne tilskuere i DBU Pokalfinalen.

Formanden for Fodboldens Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, har torsdag i en pressemeddelelse givet udtryk for utilfredshed med, at man ikke kan sanktionere hverken klubber eller arrangører i en DBU Pokalfinale.

En kritik som DBU-formand Jesper Møller nu tager til sig.

- Det er ikke holdbart, at der på den ene side kan gives bøder til klubberne til kampe i Alka Superligaen og divisionerne men på den anden side ikke kan gives bøder, når det handler om finalen i DBU Pokalen. Vi kan naturligvis ikke leve med, at der frit lejde i forbindelse med tilskueruro til en pokalfinale, og der bør være mulighed for at sanktionere både klubber og kampansvarlige, siger Jesper Møller.

Ifølge Fodboldens Disciplinærinstans' formand blev der allerede gjort opmærksom på udfordringen i 2016.

- Jeg har tidligere tilkendegivet, at vi ønsker at gennemføre et serviceeftersyn af Fodboldens Disciplinærinstans – både i forhold til sammensætningen og i forhold til reglerne. Forholdene omkring pokalfinalen bør naturligvis være en del af de det arbejde, så vi har gode, transparente og retfærdige regler for sikkerhed og sanktioner i dansk fodbold, siger Jesper Møller.