Også på Brøndby Stadion bliver marts’ resterende superligakamp med tomme tribuner.
Det står klart, efter at Divisionsforeningen har påbudt superligaklubberne at afvikle alle ligakampe resten af måneden uden tilskuere på grund af fare for smitte af Coronavirus.
Læs også:Fra kassekamp til tomme tribuner: Stor ærgrelse i FC Nordsjælland
Brøndby IF’s fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, ved, at det kan give anledning til ærgrelse hos nogle men har forståelse for situationen.
- Vi har naturligvis respekt for myndighedernes anbefalinger og Divisionsforeningens påbud, og vi bakker op om den. Nu handler det om at få håndteret alt det praktiske omkring afviklingen af kampene. Vi forstår selvfølgelig godt, hvis der er fans, som er ærgerlige over situationen, men vi oplever samtidig, at der er stor og bred forståelse, siger han til klubbens hjemmeside.
Læs også:Superligaen bekræfter: Alle kampe i næste runde spilles uden tilskuere
Påbuddet kommer efter, at myndighederne har anbefalet, at arrangementer med flere end 1.000 mennesker enten udskydes eller aflyses.
For Brøndby IF’s vedkommende går det ud over hjemmekampen mod SønderjyskE den 16. marts, mens man også har to udekampe i perioden - den 8. marts mod FC Nordsjælland og den 22. marts mod AC Horsens - hvor samme vilkår gælder.
Læs også:Brøndby-bestyrelsen åbner for ny og stor aktieemission
Læs også:Optakt: FC København - AC Horsens
Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem skal være AGF's førsteudfordrer?