Det er en glad og fortrøstningsfuld mand, der torsdag udtaler sig til FC Københavns hjemmeside efter endt træning.
Viktor Fischer har siden holdets træningslejr i Portugal i vinter døjet med en skade. Men den er ved at være på retur nu, forklarer han.
Læs også:Lyngby-boss: Vi kan ikke se nogen grund til at aflyse kampe
- Jeg har det godt. Det er gået godt de sidste to træninger. Det går stadig fremad. Der er ikke noget, der sætter mig tilbage lige nu, så det er rigtig godt, siger han til hjemmesiden.
Viktor Fischer er nemlig snart klar til at kunne spille kampe for klubben igen, mener han.
Læs også:Superliga-boss afviser af flytte kampe: Vi spiller som planlagt
- Jeg arbejder så hårdt, som overhovedet muligt for at komme i kamp så hurtigt som muligt. Jeg tør ikke endnu sige, hvornår det bliver, men jeg har en god fornemmelse af, at det kan blive hurtigt, lyder det fra offensivspilleren, der fortæller, at han føler sig i god form.
Lysten til at spille er da også noget af det, der har gjort opholdet på sidelinjen ekstra svært. Især når han har kunnet se FC København bøvle med bundhold som Esbjerg og Silkeborg i Superligaen.
- Jeg brænder virkelig for at komme tilbage og hjælpe holdet, fordi vi har leveret nogle stærke præstationer, men vi har også leveret nogle præstationer, der skal være meget, meget bedre. Og hvis jeg kan bidrage bare en smule til, at det bliver bedre, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for det. Jeg håber virkelig, jeg kan gøre comeback inden længe.
- Det har været faktisk ret forfærdeligt (at sidde ude, red.). Det er det altid at være skadet. Jo flere skader, man får, jo sværere bliver det at håndtere. Det bliver desværre lidt hverdag. Jeg synes, det er røvsygt, og det har været en meget vigtig periode for klubben, så det har været hårdt at se på, fortæller han.
Læs også:Optakt: Hobro IK - Esbjerg fB
Læs også:Lyngby-spiller i virus-karantæne: Jeg håber, de sætter Superligaen på standby
Læs også:UEFA slår kløerne i Parken: FCK slutter Superliga-sæsonen på udebane