Mens Superligaen er sat på pause som følge af coronavirus-pandemien, bruger Brøndby IF og FC København lejligheden til at deltage i en FIFA 20-turneringen med en håndfuld af verdens største klubber.
Skaberne bag FIFA, EA, har således lanceret en turnering, Stay and Play Cup, i samarbejde med Global Giving’s Coronavirus Relief Fund. Det skriver EA på sin hjemmeside.
Det er spillere fra klubbernes førstehold, der skal repræsentere deres hold i turneringen, men det vides endnu ikke, hvem der skal spille for Brøndby IF eller FC København.
- Vores budskab er enkelt: Bliv hjemme. Spil sammen. Derfor samler vi 20 professionelle fodboldspillere fra 20 af Europas mest historiske klubber i EA SPORTS FIFA 20 Stay and Play Cup til støtte for Global Giving's Coronavirus Relief Fund, skriver skaberne af spillet.
Deltagerne skal mødes i knockoutkampe med et hold med en rating på 85, og så går vinderen videre, mens taberen altså er færdig i turneringen.
Turneringen løber af stablen fra 15. til 19. april og kan ses på EA SPORTS FIFA Twitch kanal. Læs mere om turneringen her.
De tyve klubber, der deltager er:
Danmark: FC København, Brøndby IF
England: Chelsea, Liverpool, Manchester City, Tottenham Hotspur
Frankrig: Olympique Lyonnais, Marseille, PSG
Tyskland: Dortmund
Spanien: Real Madrid, Atlético de Madrid, Valencia
Portugal: Porto
Italien: AS Roma
Holland: Ajax, PSV Eindhoven