Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-fansenes tvivlsomme rekord: De ansvarlige bliver konfronteret

Brøndby har modtaget bøde på 175.000 kroner efter endnu en sag om fansene overtrædelse af Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions.

Fodboldens Disciplinærinstans har mandag sendt en bøde til Brøndby IF på 175.000 kroner som følge af fansenes opførsel i forbindelse med udekampen mod FC København. I instansens kendelse fremgår det, at det er 20. gang, at man idnen for de seneste 12 måneder sanktionerer en indbetning, der omhandler Brøndby IF-fansenes overtrædelse a "Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions."

FC København har omkring samme kamp modtaget en sanktion på 125.000 kroner - læs her

Af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersens udførlige indberetning fremgår følgende om Brøndby IF-fansene:

- At der før kick-off blev affyret minimum 100 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

- At der i kampens 2. minut blev kastet 10-15 stk. pyroteknik fra Brøndby IF’s fanafsnit på FC Københavns fanafsnit.

- At dette førte til kortvarigt spilstop på cirka 60 sekunder.

- At der i kampens 7. minut blev affyret 7 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

- At der ligeledes i kampens 7. minut blev kastet yderligere 1 stk. pyroteknik fra Brøndby IF’s tilskuere på FC Københavns fanafsnit mens det brændte.

- At der i kampens 49. minut blev affyret 1 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

- At der i kampens 51. minut blev affyret 1 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

- At der i kampens 53. minut blev affyret 2 stk. pyroteknik og 1 stk. kanonslag af Brøndby IF’s fans.

- At der i kampens 55. minut blev affyret 2 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

- At der i kampens 58. minut blev affyret 2 stk. pyroteknik af Brøndby IF’s fans.

Som det er reglen skal de indberettede klubber høres for en redegørelse i forhold til klagepunkterne. Her er hvad Brøndby IF har sendt til Fodboldens Disciplinærinstans: 

- At Brøndby IF som udgangspunkt er enige i det dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen har indberettet.

- At der dog er enkelte detaljer der er udeladt eller ikke bemærket i indberetningen.

- At i forbindelse med opstarten af kampen hvor Brøndby IF’s fans fremviste en tifo på D-tribunen blev der fra nedre C kastet 2-3 hvide røgbomber ind mod Brøndby IF’s afsnit.

- At dette enten var for at ramme afsnittet eller for at forsøge at ødelægge udsynet til den tifo der blev fremvist.

- At dette lagde grundlaget for en meget dårlig stemning.

- At det sandsynligvis var årsagen til at der blev kastet fyrværkeri retur til C-tribunen.

- At dette ikke skal fremgå som en forklaring eller undskyldning for at der blev kastet med fyrværkeri.

- At Brøndby IF deltager, sammen med politiet og FC København, i arbejdet med at identificere de involverede personer, så disse kan blive konfronteret og gjort ansvarlige for handlingerne.

- At Brøndby IF og FC København har et tæt samarbejde i forhold til at afvikle disse kampe.

- At der arbejdes før, under og efter kampene for at forebygge og efterfølgende efterforske de hændelser der forekommer til de indbyrdes kampe.

- At det er i alles interesse at disse opgør afvikles i en god og tryg ramme.

- At der arbejdes intenst på at udvikle og forbedre forholdene for alle.

- At udover de nævnte hændelser blev kampen afviklet i god ro og orden.

- At Brøndby IF via overvågning og ved hjælp af de tilstedeværende kontrollører udfundet personer der overtrådte Stadionreglementet.

- At disse personer vil blive gjort ansvarlige for sine handlinger.

- At efterforskningen er rettet mod yderligere overtrædelser er igangsat i samarbejde med politiet og FC København.

- At yderligere personer søges identificeret så de kan blive gjort ansvarlige.