Video : Tipsbladet
Superliga

Brasilianer scorede to for FC Midtjyllands reservehold

Junior Brumado har endnu ikke scoret for FC Midtjyllands førstehold, men to scoringer blev det til for midtjydernes reservehold mandag.

14 gange i denne sæson er Junior Brumado gået fra banen uden at have scoret for FC Midtjylland, og han har endnu sit første mål for midtjydernes førstehold til gode.

Til gengæld kom den brasilianske angriber på måltavlen for FC Midtjyllands reservehold, da de mandag mødte Silkeborg IF i Reserveligaen.

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Quiz med om trænerne i dansk fodbold

Junior Brumado scorede kampens første mål efter knap 21 minutter med en hård flad afslutning, og han scorede også kampens sidste mål, da han efter 65 minutter sendte 3-1-scoringen i mål. I mellemtiden havde Gustav Isaksen bragt FC Midtjylland på 2-0, før Shkodran Maholli reducerede for Silkeborg.

Foruden Junior Brumado havde midtjyderne Søren Reese, Rasmus Nicolaisen, Paulinho, Manjrekar James og en håndfuld talenter med i kampen.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Den 20-årige brasilianer kan få chancen for at fortsætte målscoringen, når FC Midtjylland møder AaB på udebane i den kommende Superliga-runde.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Moralen er stærk i AaB

Læs også:Skadet Lucas Andersen misser pokalkamp