Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Carlo Holse rygtes til norsk topklub

FC Københavns unge kantspiller Carlo Holse kan havne i norsk fodbold, forlyder det nu.

Carlo Holse er rygtet væk fra FC København, og nu forlyder det, at han kan havne i Rosenborg BK. Det erfarer Ekstra Bladet

Torsdag skrev samme avis, at den danske U21-landsholdsspiller meget vel kunne forlade FC København i dette transfervindue, og at der skulle være interesse fra flere Superliga-klubber.

Læs også:FCK's nye angrebses: AaB vil altid være en del af mig

Men han kan også forlade Superligaen, forlyder det nu. Carlo Holse kan i stedet havne i Rosenborg BK i Norge, skriver Ekstra Bladet i deres liveblog.

Carlo Holse, 20 år, har haft svært ved at slå igennem i FC København, hvor det blot blev til ni Superliga-kampe i efteråret. Tidligere har han også spillet i Esbjerg fB, hvor han viste sig flot frem med tre mål på 14 kampe i Superliga-regi. 

Læs også:FC København udnytter transfer-klausul: Har hele tiden været i aftalen

Tidligere har Rosenborg BK haft flere danskere på holdkortet, men efter at Mike Jensen forlod klubben til fordel for APOEL i januar, er der aktuelt ingen danskere i den norske klub.

I den forgangne sæson kom Rosenborg på en tredjeplads i den norske Eliteserien. 

Læs også:Transferplanen: FC Midtjylland jagter ny højre back

Læs også:Avis: Dansk U21-landsholdsspiller på vej væk fra FC København