Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil om kontraktudløb: Har aldrig været meningen jeg ville væk

Jakob Ankersen føler sig i god form inden forårssæsonen, hvor han skal forsøge at spille AGF til tops i superligaen. Og det behøver ikke stoppe der, mener han.

AGF er lige nu på træningstur i Portugal, hvor holdet tager del i testturneringen Atlantic Cup.

Med for århusianerne er Jakob Ankersen, der har vist god form undervejs. Blandt andet lavede den tidligere Esbjerg-spiller to kasser i 3-3-kampen mod Slavia Prag.

Læs også:AGF-australier åbner for forlængelse

Den 29-årige vestre kant har kontraktudløb i AGF til sommer, og det har fået flere til at spekulere i Ankersens fremtid. Til Århus Stiftstidende siger han dog, at han ikke havde forestillet sig at fortsætte andre steder end på Fredensvang.

- Jeg har egentlig været fuldt ud afklaret hele tiden. Jeg har ikke tænkt mig andre steder hen end AGF. Det har aldrig været meningen, at jeg ville væk i det her vindue. Kom der noget, ville jeg kigge på det, så der har ikke været noget af det her "uha, to dage tilbage af vinduet, kommer der ikke snart noget?". Jeg har taget det stille og roligt, og regnet med, at jeg skulle blive i AGF til sommer. Og det behøver jo heller ikke at være et farvel der. Det kan sagtens fortsætte, siger Ankersen.

Læs også:David Nielsen om skadessituationen i AGF: Alle er fit igen

Han har været i AGF siden sommeren 2017, hvor han kom til fra belgiske Zulte Waregem. Før det var han i IFK Göteborg og altså Esbjerg fB.

Ankersen og AGF åbner foråret i superligaen med en kamp hjemme mod Randers den 16. februar. AGF er på tredjepladsen i ligaen.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:"Nul på stribe": Esbjerg tabte for tredje gang i pre-season