Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-back vil krediteres for FC Midtjyllands selvmål: Det er mit mål

Casper Højer Nielsen vil gerne noteres for det mål, som blev markeret som et selvmål af Erik Sviatchenko.

Casper Højer Nielsen scorede sit første mål i Superligaen i mere end et år, da AGF besejrede FC Midtjylland søndag aften. Det mener han i hvert fald selv.

AGF-backens afslutning blev imidlertid rettet af på vej mod mål, og målet blev noteret som et selvmål af Erik Sviatchenko. Men Casper Højer Nielsen tager gerne målet på sin kappe, understreger han efter kampen.

Læs også:Erik Sviatchenko efter nederlag: Det skal være en advarsel

- Han skal bare have fire øl, så er det mit mål. Det er der ikke tvivl om. Den går ind den der, siger Casper Højer Nielsen til TV 3 Max efter kampen.

Backen jublede samtidig over sejren, efter at AGF tidligere på sæsonen tabte på hjemmebane.

Læs også:Lykkelig AGF-profil: Folk skal tage os seriøst i mesterskabskampen

- Det var dejligt. De har haft krammet på os lidt, fordi de er et godt hold, og i den første gang på hjemmebane følte vi, at vi var lidt uheldige og gav et straffespark væk til sidst, da vi ellers spillede en rigtig god kamp. Vi havde tro på det i dag, og det er helt vildt, hvordan vi kommer tilbage. Det viser noget kvalitet. Vi skal ind og fejre det nu, siger Casper Højer Nielsen.

AGF er aktuelt nummer tre i Superligaen, hvor de har fire point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen.

Læs også:AGF sejrer i topbrag efter lyncomeback

Læs også:Bedst og værst: Ni vilde minutter sikrede AGF-sejr i Herning