Der er stor smitte blandt spillere i den italienske Serie A, men der er også nogle, som bliver raske. Her er en af de nyeste den danske midtbanespiller Lasse Schöne, der er på kontrakt i Genoa.
Det melder den italienske klub på dens officielle hjemmeside.
Læs også:Ajax forventer at se Schöne igen - men ikke som spiller
Danskeren er ikke den eneste, som nu er sygdomsfri. Det samme gælder også for spillere som Valon Behrami, Davide Biraschi og Filippo Melegoni. Det kommer efter, at spillerne er testet negativ to gange.
Foruden de fire spillere, så har Federico Marchetti, Mattia Perin samt Ivan Radovanovic tidligere også testet negativ i Genoa-truppen, hvor man tidligere i dette efterår har kunne se 22 personer fra klubben med covid-19. Heraf var 17 af dem spillere.
Læs også:Lasse Schöne-agent raser: Lægger sag an mod Genoa
Lasse Schöne kan til trods for sin raske tilstand ikke se frem til meget spilletid i den italienske klub, da han ikke er blevet registreret til klubbens Serie A-trup.
Klubben har desuden også Lukas Lerager, som er gået fri af smitten som en af de få i truppen.
Læs også:Hjulmand bobler indeni over uværdig Schöne-behandling
Læs også:Lasse Schöne-agent angriber Genoa: Det er skandaløst
Læs også:Thorup skældte stortalent ud: Hans holdkammerater må være sure