Det er ikke hver dag, at en dansk teenager skriver under på en kontrakt med en Serie A-klub.
Det er ikke desto mindre lige nøjagtigt, hvad den 16-årige venstreback Frederik Flex har gjort, oplyser Head of Coaching i HB Køge, Steen Knudsen, til bold.dk.
Læs også:Tidligere Manchester United-spiller kan være på vej til Serie B
Den unge knægt fra Herfølge bliver dog ikke rig af skiftet, ligesom han formenrlig heller ikke kommer til at træne sammen med sin landsmand Andreas Cornerlius lige med det samme.
- Han får det, der svarer til en dansk ungdomskontrakt, hvor de stiller nogle ting til rådighed. Han bliver ikke millionær af det, men han får muligheden for at se det an, og så er det klart, at hvis han gør det outstanding blandt de mange spillere, så kan han lave en kontrakt, fortæller Steen Knudsen..
Læs også:Skidt nyt for Juventus: Ronaldo kan misse Barca-kamp
Frederik Flex har endnu ikke været inde omkring nogen af ungdomslandsholdene, men ifølge HB Køge har Parma fulgt ham i et stykke tid nu, og det er ud fra. hvad de har set, at de har valgt at slå til, selvom HB Køge gerne havde set, han var blevet i klubben lidt endnu.
Skulle det vise sig, at der er for langt til spilletid, så fortæller Steen Knudsen, at man står klar med åbne arme, hvis han vil hjem igen. Men indtil da kommer træningerne til at foregå med Parma U17-hold.
Læs også:Frustreret Napoli-stjerne: Klubben behandler mig ikke ordentligt
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Læs også:Cristiano Ronaldo tester positiv for coronavirus