Superliga

Vilfort: Nej tak til jobbet

Talentchef Kim Vilfort har på ingen måde lyst til at blive ny sportschef i Brøndby.

Anders Bjerregaards afgang som sportsdirektør i Brøndby efterlader
nu et hul i storklubben kort før januars transfervindue åbner.
Sportsdirektør-funktionen bliver frem til en ny sportsdirektører fundet
løftet i fællesskab af direktør Frank Buch, træner Kent Nielsen og
talentchef Kim Vilfort.

Kim Vilfort blev i forbindelse med
oprettelsen af sportschef-stillingen i Brøndby 2006 tilbudt stillingen.
Dengang sagde han nej og begrundede blandt andet sin beslutning med et
citat til tipsbladet.dk, som lød:

- Der er for meget cirkus og for lidt fodbold i et job som sportschef.

Kim
Vilfort er af flere bookmakere gjort til favorit til jobbet som
permanent sportschef i Brøndby, men umiddelbart er det ikke noget, der
skal kastes penge efter.

- Min holdning til jobbet er det
samme som dengang, jeg var inde i overvejelserne omkring jobbet, siger
Kim Vilfort til tipsbladet.dk.

- Jeg har det bedst i mit arbejde
med de unge, selv om tingene bestemt også har udviklet sig meget i den
del af branchen i de senere år.

Og hvis du nu bliver direkte bedt om at tage jobbet?

- Så vil jeg sige nej tak. Det er ikke et job, jeg kan se mig selv i, så det er ikke noget, jeg satser på, siger Kim Vilfort.

Læs også: Krogh: Brøndby-job er spændende

Kim
Vilfort blev informeret om Anders Bjerregaards opsigelse af direktør
Frank Buch Andersen i løbet af onsdag, og beklager afgangen.

-
Det er ærgerligt, men ikke uforståeligt. Jeg kender ikke alle
detaljerne omkring, hvad det er, som er sket, men det er jo en
underlige verden. I bund og grund er det jo bare fodbold, siger Kim
Vilfort med henvisning til, at Anders Bjerregaard har været udsat for
hademails fra vrede fans, hvilket har været medvirkende til opsigelsen
fra jobbet.

Læs også: Vilfort: For meget cirkus som sportschef

Nok
ser Kim Vilfort ikke sig selv som den kommende sportschef i Brøndby,
men han er alligevel med på holdet, der skal løfte job-funktionerne i
den kommende tid.

- Det betyder, at jeg får lidt mere travlt,
men jeg er nok den, der har været tættest på jobbet i forhold til Kent.
Selv om jeg ikke har haft noget med førsteholdet at gøre, har jeg
alligevel været lidt med på sidelinien i forhold til Anders. Jeg har
haft kontor ved siden af Anders og har bidraget med sparring sammen med
andre i klubben.

- Man kan vel godt sige, at mit job er det
samme blot under mere menneskelige forhold, lyder det fra talentchefen,
der ikke ved, hvor lang tid, der går, inden en ny sportschef er på
plads.

Læs også: Mike Jensen: Det hører ingen steder hjemme