Video : Tipsbladet
Rygter

Vildt rygte: Skal Damsgaard retur til Italien?

Danskeren sættes nu i forbindelse med en af de store klubber i Serie A.

Mikkel Damsgaard har ikke fået den bedste start på sit nyt eventyr i Brentford. 

Fredag aften kom han slet ikke på banen mod Brighton, og samlet er det kun blevet til 213 minutter på banen under Thomas Frank. 

Og nu sættes den 22-årige dansker i forbindelse med et skifte tilbage til Italien og Serie A. 

Her skulle AS Roma være interesseret i at hente Mikkel Damsgaard til næste sommer. Det skriver Calciomercato

En handel bliver dog ikke nem, og José Mourinhos klub pønser derfor på en lejeaftale i første omgang. 

AS Roma skulle eksempelvis være lune på landsholdsstjernen, fordi Paulo Dybalas fysiske holdbarhed er et spørgsmålstegn. 

Hvis vi skal tro på det italienske medie, så har Thomas Frank meget lidt tillid til Mikkel Damsgaard på nuværende tidspunkt. 

Brentford sendte 115 millioner danske kroner til Sampdoria i sommer for at få Mikkel Damsgaard til London. 

Den offensive spiller har lige nu en kontrakt, som løber frem til sommeren 2027. 

Derfor virker det ligeledes en smule usandsynligt, at han tager videre fra England allerede til sommer.