Onsdagens rygtebørs: Gammel kending tilbage til Bayern München?
Foto: Getty Images
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Gammel kending tilbage til Bayern München?

Her er onsdagens seneste transferrygter fra den store fodboldverden.

Milan Skriniar fra Inter til Manchester City

Note: Forsvarsspilleren Milan Skriniar kan meget vel være fortid i Inter til sommer. Slovakken er angiveligt højt på ønskelisten i Manchester City, som er villig til at lave en byttehandel med Milano-klubben. Den engelske storklub vil lade Joao Cancelo gå til den italienske klub.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Jeremie Boga fra Sassuolo til Tottenham
Note: Tottenham er den seneste klub på listen over klubber, der er interesseret i Sassuolos midtbanespiller Jeremie Boga. Boga har tidligere spillet på Chelseas U23-hold, men han forlod Stamford Bridge i sommeren 2018. Chelsea, Napoli, Dortmund og Valencia er også interesseret i midtbanespilleren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Tony Kroos fra Real Madrid til Bayern München
Note: I 2014 skiftede Toni Kroos fra den tyske storklub Bayern München til Real Madrid, og nu tyder noget på, at han kan være på vej tilbage til München. Midtbanespilleren har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med den spanske storklub, men under Zinedine Zidane er han rykket ned i hierakiet på holdet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Diario Madridista

Arkadiusz Milik fra Napoli til Arsenal eller Tottenham
Note: Napoli kan miste sin store angriber-profil Arkadiusz Milik til sommer. Både Arsenal og Tottenham pønser på at byde på polakken til sommer. Milik er vurderet til at være knap 340 millioner kroner værd.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: talkSPORT