Udvist englænder skrev historie mod Danmark
Foto: Getty Images
Premier League

Udvist englænder skrev historie mod Danmark

Reece James blev udvist mod Danmark, og samtidig skrev han historie.

Onsdagens landskamp mod Danmark var Reece James’ tredje landskamp for England, men det var første gang, at den unge højre back var at finde i landstræner Gareth Southgates startopstilling.

Og Reece James brugte også anledningen til at skrive sig ind i historiebøgerne.

Læs også:Simon Kjær rundede 100 landskampe: Kunne ikke være skrevet bedre

Umiddelbart efter slutfløjtet fik Chelsea-spilleren nemlig et rødt kort for at brokke sig over for dommer Jesus Gil Marzano, og dermed blev han ifølge Goal den første spiller nogensinde til at blive udvist i forbindelse med sin startdebut for England.

Trods udvisningen får Reece James dog ros med på vejen fra holdkammeraten Declan Rice.

Læs også:Southgate uenig med Hjulmand: Kunne ikke se, at der var straffespark

- Reece James lignede en, der havde spillet 30-40 landskampe her til aften. Jeg har været sammen med ham siden U8-holdene, og jeg ved, at han er i stand til det. Han er en fantastisk ung spiller og giver os en anden mulighed fremadrettet, og jeg synes ikke, at udvisning skal påvirke, hvor positivt vi ser på hans præstation, lyder det fra Declan Rice ifølge Goal.

Den 20-årige højre back var ikke den eneste spiller, der blev udvist i onsdagens landskamp. Harry Maguire blev udvist allerede i første halvleg, og Danmark scorede sejrsmålet på straffespark kort efter hans udvisning. 

Læs også:Kasper Hjulmand trods sejr: Havde problemer med venstre forsvarsside