Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-brag aflyst på grund af Corona-virus

Aftenens møde mellem Manchester City og Arsenal af aflyst, da flere af Arsenals spillere har været udsat for smittefare

Corona-virussen har for første gang aflyst en kamp i Premier League. Både Premier League selv, Manchester City og Arsenal oplyser på deres hjemmesider, at frygt for Corona-virus gør, at mødet mellem de to hold i aften ikke vil blive afviklet.

Læs også:Spilforslag til Champions League: Formsvag Fabinho får kort

Det sker som konsekvens af, at ejeren af den græske klub Olympiakos, Evangelos Marinakis, er blevet konstateret positiv for den frygtede virus. Arsenal mødte for lidt under to uger siden netop Olympiakos i Europa League, og her hilste flere af klubbens spillere på den græske klubejer. Derfor tager Arsenal ingen chancer. 

- Vi følger regeringens retningslinjer, som anbefaler at enhver som kommer i tæt kontakt med virussen skal isolere sig i hjemmet i 14 dage efter, de havde kontakt med smittefare. Derfor er spillerne ikke til rådighed til aftenens kamp mod Manchester City, og Premier League har besluttet, at kampen skal udsættes, skriver Arsenal på sin hjemmeside.

Læs også:DIF: Klubber kan risikere at dreje nøglen om

Arsenal forventer dog stadig at spille på søndag, hvor de skal møde Brighton.

Der er ikke sat en ny dato for aftenens udsatte opgør. Premier League skriver på sin hjemmeside, at der i øjeblikket ikke er planer om at udskyde andre kampe i ligaen.

Læs også:Medie: Dommer frygter at rejse til Tyrkiet før FC København-kamp

Læs også:Ekspert advarer: Corona kan ramme transfers og koste Supeligaen millioner

Læs også:Olympisk komité: Al sport i Italien aflyses indtil april