Mesut Özil har været en omdiskuteret skikkelse i Arsenal i de seneste år, hvor han har været inde og ude af holdet, men tyskeren kan se frem til en stor rolle under klubbens nye cheftræner, Mikel Arteta. Det er i hvert fald planen.
Özil er startet inde i Mikel Artetas to første kampe, og den spanske træner har været imponeret over, hvad han har set.
Læs også:Stjerneparade: Disse spillere kan hentes gratis
- Jeg håber, at han kan spille på det niveau hver tredje eller fjerde dag. Han gør alt, hvad han kan, for det. Hans form er blevet meget bedre, og han viser vilje. Det kan jeg sige, og jeg ser det hver dag til træning, siger Mikel Arteta til Sky Sports.
Cheftræneren indikerer også, at holdet skal bygges op om Mesut Özil for at få det bedste ud af tyskeren.
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Inter vil lokke Arsenal-stjerne til Italien
- Jeg kender ham godt, så jeg er ikke overrasket. Jeg ved, hvilken spiller vi har med at gøre. Strukturen skal også hjælpe ham med at vise, hvad han kan. På egen hånd kan han ikke gøre det. Han har brug for et kollektiv og sine holdkammerater. I dag er der kun en eller to spillere i verden, der kan klare det hele på egen hånd. Özil har brug for hjælp, og at holdet spiller på en speciel måde, der får hans styrker frem i kampene. Det forsøger vi, lyder det fra Mikel Arteta.
I denne sæson har Mesut Özil leveret to målgivende afleveringer på 13 kampe. I alt står den 31-årige tysker noteret for 244 kampe, 43 mål og 76 oplæg for Arsenal.
Mesut Özil og resten af Arsenal-mandskabet møder onsdag Manchester United.
Læs også:Dagens Double: Brighton tager point
Læs også:Spåkuglen: Bendtner i topform og fodbolden under hårdt pres
Læs også:Ombejlet Atletico-kant skadet